Togmangel giver aflyste lyntog
Der bliver færre lyntog mellem København og Aarhus på hverdage.
Fire daglige afgange med lyntog mellem landets to største byer bliver aflyst de næste par uger, fordi DSB mangler togsæt. Det skyldes, at IC4-togene er taget ud af drift efter flere tilfælde, hvor bremserne svigtede.
Aflysningerne gælder mandag til torsdag for to afgange med IntercityLyn og to med Nonstop-Lyn, oplyser DSB i en pressemeddelelse.
De aflyste afgange er:
- InterCityLyn fra Kastrup kl. 6.58/København H kl. 7.20 mod Aarhus H.
- Nonstop-Lyn fra Kastrup kl. 15.58/København H kl. 16.20 mod Aarhus H.
- Nonstop-Lyn fra Aarhus H kl. 6.57 mod København H/Kastrup.
- InterCityLyn fra Aarhus kl. 15.57 mod København H/Kastrup.
I første omgang er togafgangene aflyst til og med torsdag den 8. december.
Se her, hvilke afgange der kan bruges i stedet for de aflyste.