PET: Venstreekstreme klar til angreb

Der findes venstreekstremister, som er klar til at gå til angreb på politiske modstandere.

Artiklens øverste billede
Ifølge PET opererer den voldelige del af venstreekstremisterne i ly af det fredelige aktivistmiljø og forsøger at skabe konfrontationer med politiet. Her ses masseanholdelsen under klimatopmødet i København. Arkivfoto: Jan Dagø

Sådan lyder det fra Politiets Efterretningstjenste (PET) i en ny rapport om politisk ekstremisme.

"Det er PET’s vurdering, at der i det venstreekstremistiske miljø er personer, som har vilje og evne til at begå alvorlig, personfarlig kriminalitet, herunder i form af ildspåsættelser og angreb på politiske modstandere," skriver PET.

Fire personer med tilknytning til det venstreekstreme miljø blev anholdt i april, da de forsøgte at sætte ild til politiskolen i Brøndbyøster. De er sigtet efter terrorparagraffen.

Hovedfjenden er højreekstremister

Og så kan de brevbomber, som græske og italienske venstrekstreme grupper, har været afsendere af de sidste par år, kunne få en virkning.

"Udenlandske venstreekstremistiske gruppers anvendelse af brevbomber vil i den forbindelse kunne have en inspirerende effekt," lyder det.

Den primære modstander for venstreekstremister er ifølge PET højreekstremisterne.

Indsamler personoplysninger

"Der har været en optrapning i konfrontationerne mellem højre- og venstreekstremistiske miljøer, hvor man i stigende grad har haft fokus på at gennemføre voldelige aktioner rettet mod hinanden," skriver PET.

PET hæfter sig desuden ved en af de tendenser, som man så i sagen om højrenetværket ORG, som det venstreorienterede researchkollektiv Redox indsamlede oplysninger om i en rapport:

"Der er (...) set en tendens til, at venstreekstremistiske grupperinger udfører privat efterretningsvirksomhed, hvor der systematisk indsamles og registreres personoplysninger om politiske modstandere, herunder på ulovlig vis ved bl.a. hacking af computere."

Hacking er en del af kampen

Og venstreekstremisternes viden om IT kan blive et problem.

"PET vurderer, at venstreekstremistiske grupperinger også fremover vil kunne anvende hacking og angreb på IT-systemer som en del af deres ekstremistiske aktiviteter".

PET pointerer dog også, at miljøet er begyndt at knytte aktioner op på politiske enkeltsager som integrations- og klimapolitik, som har bred opbakning i befolkningen.

Skjuler sig bag aktivistmiljø

Dermed kan den voldelige del af det venstreekstremistiske miljø "operere anonymt og i ly af det mere fredelige aktivistmiljø, hvorfra de søger at udnytte andres politiske og ideologiske aktiviteter med det formål at skabe konfrontationer med politiet."

Det kunne man bl.a. opleve under klimatopmødet i København, hvor politiet mødte stor kritik for en masseanholdelse, som måske nok sigtede efter at anholde de voldelige elementer, men som samtidig betød, at hundredvis af andre røg med i købet.

Danmark som politistat

I samme forbindelse blev adskillige klimakativister anholdt under en række andre demonstrationer.

"Formålet med disse konfrontationer er bl.a. at fremprovokere en situation, hvor myndighederne tvinges til at anvende magt, og hvor man efterfølgende forsøger at fremstille myndighedernes magtanvendelse som et udtryk for, at Danmark er en politistat," skriver PET.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.