Mystisk hundedød stadig uopklaret
Politiet har forfulgt flere tip, men har ikke identificeret ejeren til en mulig mishandlet død hund.
Hvad skete der med den stakkels hund, der onsdag blev fundet død i en sort plastiksæk med halsbånd og hundesnor og tegn på mishandling?
Det spørgsmål stiller borgerne i Haderslev sig, hvor hunden blev fundet drivende i en lokal å.
Mulig ejer: Ikke min
Siden hændelsen har Syd og Sønderjyllands Politi forsøgt at finde frem til hundens ejermand, men det har indtil videre være uden held.
Flere tip pegede eller mod en bestemt person, men efter at politiet har haft kontakt med vedkommende, mener personen ikke, at det er den hund, som vedkommende har haft.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Her kan politiet også fortælle, at hunden er blevet sendt til obduktion på landbohøjskolen, hvor det skal undersøges, om hunden er død ved hændelig påkørsel, ved vold eller ved drukning.
Udsat for vold omkring død
Hunden blev fundet af en borger, der fik øje på en sort plastisæk, der flød på Møllestrømmen igennem Haderslev by. Ud af den sorte plastiksæk kunne borgeren se, at noget hår stak ud. Herefter blev politiet tilkaldt, og politifolkene kunne efter at have åbnet posen slå fast, at der var tale om en slemt tilredt hund.
Hunden bar ifølge Syd og Sønderjyllands Politi præg af at have været udsat for vold omkring dødstidspunktet.