Seniorer kan undergrave kommunernes økonomi

Kommunernes Landsforening frygter ifølge A4, at der bliver tale om et så alvorligt økonomisk problem, at det både belaster kommunerne økonomisk og tvinger kommunerne til at fyre ordinært ansatte for at have råd til seniorjobberne.

Seniorjob-ordningen indebærer, at ledige på 55 år og derover, som har optjent ret til efterløn, men mistet retten til dagpenge, kan gå til deres kommune og kræve, at der bliver oprettet et seniorjob til dem. Arbejdet skal aflønnes efter overenskomsten og svare til de ældres ønsker og kompetencer.

Derfor følges den allerede voksende interesse for seniorjob nøje i Kommunernes Landsforening. Formanden for løn- og personaleudvalget, Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K), ser en klar risiko for et pres på kommunernes økonomi.

»Med det omfang seniorjob har nu, klarer vi det. Men hvis antallet stiger, kan det blive et stort problem. Og den udvikling må man jo forvente med en afkortning af dagpengeperioden samtidig med, at der bliver nedlagt stillinger på arbejdsmarkedet,« mener Michael Ziegler.

Den samme lønsum

Problemet for kommunerne er dels økonomien i ordningen. Kommunerne får et årligt tilskud af staten på knap 124.000 kroner per seniorjobber og må typisk lægge mindst det samme beløb oveni for at afholde seniorernes løn. Ifølge Michael Ziegler har kommunerne kun et sted at hente pengene til seniorjobbene og det er i den lønkasse, som også betaler lønnen til de fastansatte. Derfor vil en stigning i seniorjob betyde fyringer.

»Jeg ved godt, det ligger i loven, at der skal være tale om merbeskæftigelse og man ikke må spare andre steder på grund af seniorjobbere. Men der er jo krav om, at vi ansætter dem, og der er merudgifter forbundet med dem. Og til syvende og sidst hænger det hele jo sammen - det er den samme lønsum, pengene skal tages fra,« påpeger han.

Seniorjob er i dag på et meget lavt niveau. Men kombinationen af kortere dagpengeperiode og lavkonjunktur får alle med indsigt i området til at forvente kraftige stigninger i antallet af seniorer, som kommunerne skal ansætte.

En af dem er professor Bent Greve fra Roskilde Universitet:

»Flere vil søge et seniorjob, fordi det trods alt bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet og skaber en overgang med en vis økonomisk dækning, indtil de kan få efterløn. Samtidig vil det for mange over 55 år, der mister dagpengene, være et valg mellem seniorjob og ingenting, fordi de ikke kan få kontanthjælp på grund af ægtefælles indtægt eller formue. Så enhver rationel tænkning tilsiger, at ordningen vil blive efterspurgt«.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) slår dog fast, at der skal findes job til alle, der har krav på et seniorjob. Ikke mindst nu, hvor efterlønnen bliver kraftigt forringet.

»Når nu et flertal i Folketinget har ønsket en tilbagetrækningsreform, så lægger jeg også vægt på, at man er med på at formulere en egentlig seniorpolitik. Det er vigtigt, at vi holder en hånd under dem, der er nedslidte og har brug for et ordentligt tilbud i deres sidste år på arbejdsmarkedet,« påpeger hun i en skriftlig kommentar til A4.

Kilde: Ugebrevet A4