• Opdateret 10/11/2011 kl. 13:47

Engell rystet over departementschef

"Thorning-sagen er en af de største administrative skandaler i nyere tid," siger den tidl. minister.

Artiklens øverste billede

Politisk kommentator Hans Engell lægger ikke fingrene imellem på eb.dk, hvor han retter en uhørt skarp kritik mod Skatteministeriets departementschef Peter Loft.

Anledningen er statsminister Helle Thorning-Schmidts skattesag, eller rettere hendes mands skatteforhold i forbindelse med hans asrbejde i Schweiz og weekendophold i Danmark.

Denne sag nåede et højdepunkt en uge før folketingsvalget i september i år, da dagbladet B.T.kunne skrive om den fortrolige afgørelse i parrets sag.

Politisag

Politiet efterforsker nu, hvordan en så følsom personsag kunne slippe ud til pressen.

Netop departementschef Peter Loft stod bag politianmeldelsen af lækagen.

Det, som hidser Hans Engell op, udspringer af Politikens omtale af departementschefen og sagsbehandlingen af Thorning-sagen i det regionale skattecenter i København.

Rent lokal afgørelse

For Thorning-parrets sag er udelukkende en sag for Skat København, og Peter Loft har tidligere udtalt, at der er vandtætte skotter mellem departementet og skatte-regionen, og at han i øvrigt ikke kendte til Thornings sag.

Da departementschefen lod disse bemærkninger falde, havde han allerede deltaget i to af fem møder om Thornings skattesag.

Endnu tre møder fandt sted med hans medvirken, fremgår det af regionschefens kalender, som Politiken har aktindsigt i.

Peter Loft: Vandtætte skotter

Departementschefen har ikke ønsket at svare på spørgsmål fra jp.dk om sagen, men han har gennem sin særlige rådgiver afleveret følgende udtalelse til jp.dk:

Departementschef Peter Loft ønsker ikke at kommentere sagen med henvisning til den igangværende politiundersøgelse.

Han henviser til, at Skatteministeriet har afleveret en skriftlig redegørelse til Ombudsmanden om sagsforløbet, hvoraf det bl.a. fremgår, at der har været afholdt fem møder. Ombudsmanden slår i sin udtalelse fast, at ”uanset at departementet ikke kan træffe afgørelser om ansættelse af skat, er der ikke i lovgivningen noget til hinder for at departementet indhenter oplysninger fra SKAT om enkelte sager, når departementet har saglig grund til det, f.eks. for at kunne orientere ministeren om sager af politisk interesse”.

Peter Loft fastholder sine udtalelser i Politiken 22. august 2010. Møderne har omhandlet de mere principelle aspekter af sagen samt pressehåndteringen.

Den 22. august 2010, som departementschefen henviser til i slutningen af sin udtalelse, sagde han til avaisen, at han ikke kendte til sagen, og at der var vandtætte skotter mellem departementet og Skat København.

Engell: Uforståeligt med de møder

På eb.dk kalder tidligere justits- og forsvarsminister Hans Engell det uforståeligt, at departementschefen deltog i møderne om Helle Thorning-Schmidts skattesag:

"Sagen var jo sådan set til at overse i første omgang. Hvis alle sager i denne her kategori skulle op på Peter Lofts bord, så ville han til sidst falde bevidstløs om."

Godt et års tid efter de fem møder om Thorning i 2010 blev afgørelsen en uge før folketingsvalget den 15. september i år lækket til B.T.

Det forhold, mener Engell, problematiserer yderligere situationen, fordi der er så klart et politisk motiv bag.

Troels Lund Poulsen: Ingen kommentar

Da Thorning-møderne fandt sted i 2010, var Troels Lund Poulsen (V) skatteminister.

Jp.dk har sendt et par spørgsmål til ham via email, men han ønsker ikke at besvare dem.

Han skriver i sit svar til jp.dk:

"Jeg hverken kan eller vil kommentere på personsager fra min tid som skatteminister jf. min tavshedspligt.

Jeg ser nu frem til politiet undersøger sagen om læk af fortrolige skatteoplysninger og kan i den forbindelse igen understrege at jeg ikke står på lækagen."

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.