Kommuner halter på sex-beredskab

Tønder-sagen, Brønderslev-sagen og senest Esbjerg-sagen har tilsyneladende ikke gjort indtryk på alle landets kommuner.

I mindst 16 af Danmarks 98 kommuner findes der ikke en nedskreven procedure for, hvordan man skal tackle sager om seksuelle overgreb mod børn.

Det fremgår af en landsdækkende analyse, som Servicestyrelsen har offentliggjort i dag.

Klare krav i Serviceloven

91 af landets kommunerne har deltaget i analysen, og kommunerne har svaret på, om de har et skriftligt beredskaber for håndtering af sager, der omhandler seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold mod børn. Kommunerne har også skullet svare på, hvilke anstrengelser de gør sig for at indføre og bruge beredskabet i det daglige arbejde på socialforvaltningerne.

Analysen er lavet for at se, om kommunerne overholder Serviceloven. Heri anbefales det, at kommunerne udarbejder et skriftligt beredskab som støtte for medarbejderne, når der opstår sager om overgreb mod børn.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) opfordrer de nølende kommuner til at få gjort beredskabet færdigt.

Minister: Frist til nytår

"Det er helt oplagt, at alle kommuner skal have et beredskab, så de har en plan for, hvordan de hjælper børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Min opfordring til de kommuner, der stadig mangler et beredskab, er, at de skal følge de andre kommuners gode eksempel og få deres eget beredskab på plads inden årets udgang," siger ministeren.

Analysen viser følgende hovedresultater:

• 75 kommuner (82,4 %) oplyser, at de har eller er i gang med at udarbejde beredskaber for håndtering af sager om seksuelle overgreb mod børn.
• 63 kommuner (69,2 %) svarer, at de har eller er i gang med at udarbejde beredskaber om vold mod børn. Heraf har 51 af kommunerne (56 %) svaret, at de har eller udarbejder skriftlige beredskaber til håndtering af sager om både seksuelle overgreb og vold mod børn.
• 50 af de 75 kommuner (66,6 %) svarer, at de har et fælles koordineret beredskab på tværs af forvaltninger.
• 16 kommuner (17,6 %) svarer, at de ikke har et skriftligt beredskab for hverken vold eller seksuelle overgreb mod børn. Det fordeler sig jævnt over hele landet i forhold til hvilke kommuner, der har beredskaber.
• 12 kommuner (16 %) angiver, at de har ét delberedskab.
• 9 af kommunerne (12 %) svarer, at de har flere delberedskaber. Det er typisk myndighedsområdet og dagtilbuds/skoleområdet, der har hvert sit delberedskab.

LINK: Læs hele rapporten her

I de fleste kommuner med et beredskab er det skrevet ned, hvad medarbejderne skal gøre, når der er tale om bekymring, mistanke eller konkret viden om et seksuelt overgreb (hhv. 64, 61 og 60 kommuner).

Anonymiseret analyse

To tredjedele af kommunerne (52) svarer, at beredskaberne har retningslinjer for medarbejderne, når det drejer sig om mistanke mod en ansat (52 kommuner) og hvis mistanken retter sig mod forældre/stedforældre (49 kommuner).

Kun 36 kommuner har retningslinjer for, hvad man skal gøre i forhold til børn, der er seksuelt grænseoverskridende over for andre børn. Kun én kommune har særskilte retningslinjer for børn med handicap i beredskabet.

Analysen er anonymiseret, og Servicestyrelsen har ikke oplyst, hvilke kommuner der endnu ikke har et beredskab.

LÆS OGSÅ: Minister kræver redegørelse i misbrugssag