Jægersoldater: Vi bliver brugt til forkerte opgaver

Danske jægersoldater er blandt verdens bedste til at blive indsat med faldskærm eller helikopter og opholde sig i ugevis på en klippeafsats i Afghanistans bjerge, hvorfra de kan observere og sende oplysninger om Talebanlederes ophold og bevægelsesmønstre tilbage til et militært hovedkvarter - eller lede et angreb på fjendtlige nøglepersoner.

Opgaven er at indhente værdifulde efterretninger, som kan være fuldstændigt afgørende for succes eller fiasko i en krig.

Men i stedet for at løse sin kerneopgave har det danske jægerkorps gennem de seneste 15 år primært løst opgaver som støtte for de bataljoner, som Danmark har haft udsendt til Balkan, Irak og Afghanistan.

Bruges forkert

Her er korpset blevet indsat for at lede efter oprørere, som graver vejsidebomber ned eller skyder raketter ind over de danske lejre. Eller blevet sendt på patruljer på lige fod med bataljonens egne folk.

»Vi bliver simpelthen brugt forkert,« siger Lars Møller.

Han forlod Jægerkorpset efter 25 års tro tjeneste for to år siden og har været indsat i både Irak og Afghanistan.

Han har netop skrevet bogen »Jæger 200«, som udkom i sidste uge.

Ifølge ham kunne Jægerkorpset med fordel være sat ind i Helmand på et niveau over den danske bataljon og have observeret mod Taleban-ledere til gavn for danskerne. Men det skete ikke, bl.a. fordi der ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger lå en politisk beslutning om ikke at gå uden for det danske ansvarsområde.

Kan hjælpe langt bedre

»Dette handler ikke om, at vi vil i krig og skyde talebanere eller guide fly ind og kaste bomber. Det handler om, at vi kan hjælpe eksempelvis bataljonen i Afghanistan på en langt bedre måde, hvis man tør bruge os og lade os indhente de livsvigtige informationer, som kan være afgørende for succes. I stedet bruger man os til at gå patruljer, og det er infanteristerne faktisk hamrende dygtige til og kan gøre lige så godt som os,« siger han.

Ifølge Lars Møller og flere tjenestegørende jægersoldater, som Jyllands-Posten har talt med, er et af problemerne, at Jægerkorpset strukturelt hører under Hærens Operative Kommando. I Jægerkorpset er der et brændende ønske om at blive rykket et niveau op i det militære hierarki, så korpset rangerer umiddelbart under forsvarschefen.

Den manøvre foretog Norge på baggrund af erfaringer fra Jægerkommandoens indsættelse i Afghanistan i 2002. Og i såvel Sverige, England, USA og en lang række andre lande rangerer specialoperationsstyrkerne som et strategisk værktøj lige under forsvarschefen.

Minister vil ikke afvise

Om det skal ske i Danmark, vil forsvarsminister Nick Hækkerup (S) ikke afvise.

»Jeg har grundlæggende stor respekt for dem, som befinder sig der, hvor tingene sker, og som deler deres erfaringer. Man skal derfor altid lytte til deres ideer. Om det så skal føre til ændringer, skal i høj grad ses sammen med den militærfaglige vurdering. Og vi er i øjeblikket i gang med at se på, hvordan vi skal organisere os fremadrettet,« siger han.

Så du vil ikke afvise, at der kan komme strukturelle ændringer, hvis der er militærfaglige argumenter for det?

»Jeg synes, at det ville være torske dumt af mig at afvise, når der kommer nogle folk ude fra virkeligheden og siger, at her kunne vi gøre det bedre. Vi skal lytte. Det kan så være, at der er militærfaglige eller organisatoriske argumenter mod at gøre det,« siger Nick Hækkerup.

Hvor vidt Jægerkorpset er blevet anvendt til forkerte opgaver, ved han ikke. Men ifølge forsvarsministeren vil det altid være missionens karakter, der bestemmer, hvad det er relevant at indsætte, og hvordan soldaterne skal bruges.