Chefredaktør: "Det er ikke Muhammed på forsiden"

Derfor valgte dansk magasin ikke at vise profetens ansigt i stort temanummer om Muhammed.

Artiklens øverste billede
Det ligner profeten Muhammed, nedenunder står der, at det danske magasin handler om profeten Muhammed, men det er ikke ham. Foto: Bonnier.

Det franske ugemagasinet "Charlie Hebdo" fik kastet benzinbomber ind på magasinets kontorer for at bringe et specialnummer med en karikaturtegning af profeten Muhammed på forsiden.

Den skæbne sneg det danske magasin "Historie" fra forlaget Bonnier sig udenom, da det i foråret udsendte et stort temanummer med 10 sider om islam og profeten Muhammed.

På magasinets forside står en mand i profil med turban, kåbe, med hænderne samlet i bøn og en nedgående sol i baggrunden. Under ham står med fed skrift: "Sendebud for Allah".

Er det ikke Muhammed?

Og selvom man kunne foranlediges til at tro, at billedet forestiller profeten Muhammed i bøn, så er det ikke ham.

"Det er ikke Muhammed. Manden er en tilfældig troende, der står blandt andre troende. Det kan man se inde i bladet," siger chefredaktøren for Bonniers magasin "Historie", Sebastian Relster.

Faktisk optræder profeten ikke én eneste gang med ansigt på de 10 sider temaopslaget fylder. Hans ansigt er sløret, og det er der god grund til, lyder det.

Man skal træde varsomt

Ifølge Sebastian Relster er man som forlægger nemlig opmærksom på, at det ikke er problemfrit at vise profetens ansigt. Det er et emne, som man skal træde varsomt omkring.

"Vores redigerende medarbejder, der har sat bladet sammen, er muslim, og han har været ”prøveklud”," siger han.

Chefredaktøren afviser, at man i tilrettelæggelsen og redigeringen af særudgaven om islam og Muhammed lod sig styre af frygten for repressalier. Profetens ansigt blev ikke vist af respekt, og fordi det ikke var nødvendigt, siger han.

"Vi har taget Muhammed under behandling med den samme respekt, som når vi har skrevet om andre historiske personer som f.eks. Jesus," siger han.

Formålet er afgørende

Ifølge Sebastian Relster er udgivelsernes formål afgørende for, hvad man gør og ikke gør som udgiver, og i dette tilfælde det, som adskiller det danske magasin fra det franske.

"Jeg kender ikke det franske magasin og har derfor ingen holdning til det. Men de har jo satiren som varemærke, og deres mål er vel sagtens at provokere og skabe debat, hvilket som hovedregel er en glimrende mission. Men vores agenda er faktisk modsat. Vi vil gerne skrælle det emotionelle væk og præsentere den historiske og faktuelle baggrund for islams opståen og udbredelse," siger han.

Efter Muhammed-krisen mente man, at det er tid til oplysning om den historiske virkelighed om islam og ikke provokationer - det må andre om, lyder det.

"En krigserklæring"

Han mener, at det er årsagen til, at redaktionen ikke har modtaget trusler eller bør frygte lignende attentater som i Frankrig.

Han vurderer samtidig, at det franske ugemagasin har erklæret krig med sine provokerende publikationer.

"Det er jo en krigserklæring – og skal vel betragtes som en sådan. Men jeg synes egentlig, det lyder lidt uopfindsomt. Man skulle tro, at ytringsfriheden kunne forsvares mere elegant. Vi forstår meningen, men nuanceret er det jo ikke," siger Sebastian Relster.

LINK: Se forsider fra det gamle Hara-Kiri

LINK: Se dagens forside og tegningerne i Charlie Hebdo

LÆS OGSÅ: " Syret" avis blev lukket flere gange

LÆS OGSÅ: PET følger fransk Muhammed-sag

LÆS OGSÅ: Fransk politi jagter brandstifterne

LÆS OGSÅ: Blad angrebet efter Muhammed-tegning

LÆS OGSÅ: Fransk redaktør: Vi giver ikke efter

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.