Dæmonportens vogter siger stop

"Dæmonernes port - der stod en mand og drak sig ihjel," digtede bandet "Gasolin" om Kofoeds Skole i sangen "Langebro" fra 1971.

Dengang havde skolen, der skulle give hjælp til selvhjælp til arbejdsløse og socialt udsatte, selv desperat brug for hjælp.

Det så Jens Aage Bjørkøe ved selvsyn, da han overtog portvagten i 1979. Skolen var ved at kuldsejle i sprut, stoffer og vold i gangene, husker han.

"Hvis jeg havde vidst, hvad jeg gik ind til dengang, var det ikke sikkert, at jeg havde gjort det," siger den tidligere præst fra Vesterbro, Jens Aage Bjørkøe, på dagen, hvor bagklogskabens ulidelige skarpe lys skinner klarest - nemlig dagen hvor det hele slutter.

Men han fortryder ikke sit valg

Dæmonportens vogter går på pension og overlader med udtrykt vemod styringen til Robert Olsen, der i 18 år har stået i spidsen for Mændenes Hjem på Istedgade.

Det tog ham 10 stejle år, men det lykkedes at smide drukdæmonerne på porten, irettesætte medarbejderne og finde tilbage til den kurs, som stifteren, kordegn Hans Chr. Kofoed, stak ud for snart 90 år siden, da han satte skolen i søen.

I dag får man på Kofoeds Skole hjælp til at hjælpe sig selv gennem værkstedsarbejde, undervisning og rådgivning, og her vil man gerne lege med dem, som ingen andre vil lege med.

Filosofien var på forkant

Selv kalder Jens Aage Bjørkøe skolens og sin egen filosofi for en aktiv socialpolitik, der i mange år var forud sin tid.

"Op til 90'erne var vi et modstykke til den passive socialpolitik, der kom med bistandsloven. Dengang troede man, at det var nok, at man gav folk det, som de havde brug for at overleve," siger han.

Den tro har man aldrig haft på Kofoeds Skole. Mennesker skal gøres i stand til at overleve af egen kraft, for det at kunne smøre sin egen mad giver selvværd og heltemod.

"I dag kalder man det vist "empowerment,"" siger Jens Aage Bjørkøe med et grin.

Optimismen vokser i modgang

Hos skolens elever ligger nøden ofte og primært i dybt personlige psykiske problemer, suppleret med et misbrug af alkohol eller stoffer, og omkring halvdelen af de ca. 700 elever, der besøger skolens afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg, har været uden for arbejdsmarkedet i 10 år eller mere.

På skolen kan de få jobrådgivning, studievejledning, psykologhjælp, familierådgivning, misbrugskonsultation og advokathjælp.

Det er en tung virkelighed, som den nu aftrådte forstander har set i øjnene hver dag gennem de seneste tre årtier, og det har naturligvis været både opslidende, men også givende, fortæller han.

"Det lyder måske mærkeligt, men man bliver optimist, når man har sådan et arbejde, som jeg har haft. Der er selvfølgelig skygger og nederlag, men det er autentisk det, der sker. Man er tæt på livets kilder hver dag, og det trækker ikke lyset ud af ens eget liv, tværtimod," siger han.

20 skoler i 9 lande

Men nu er det på tide at sige stop, mens der er tid tilbage til at nyde livet, lyder det fra den 65-årige Jens Aage Bjørkøe.

Som forstander og spydspids for den "Kofoedske-model" har Aage Bjørkøe med sin doktordisputats om socialpædagogik på universitetet i Warszawa været med til at skabe et internationalt netværk af søsterskoler i verden over.

Det er slut nu, men arven lever videre.

I dag findes omkring 20 skoler i 9 lande, hovedsageligt i Polen, Tjekkiet og Ukraine, men også i Yerevan i Armenien.