Hjemløse ind i varmen hos DSB

Hjemløse og misbrugere hopper alligevel på S-toget uden at betale, og oftest er det spild af tid for DSB at forsøge at inddrive pengene.

Derfor indleder DSB i dag et forsøg med næsten-gratis transport til samfundets svageste, men allerede inden den første hjemløse kan sætte sig ind i kupeen med sit nye togkort, lyder der kritik fra V og DF.

Baggrunden for forsøget er, at DSB hvert år bruger mange ressourcer på at inddrive penge fra hjemløse, der har taget toget uden billet. Hvert år skriver S-togs-revisorerne mellem 1.400 og 2.800 afgifter til hjemløse for at køre uden billet.

DSB skriver forgæves den ene rykker efter den anden, og de hjemløse ender med at skylde tusindvis af kroner uden at kunne betale dem. Men fra i dag kan hjemløse og misbrugere som et forsøg køre med S-toget i zone 1 og 2 i den tre måneder lange forsøgsperiode for samlet 50 kr.

»Vi gør det for at hjælpe mennesker, der i forvejen har det meget svært, og for at skære ned på de mange udgifter, der er forbundet med afgifterne,« siger en af initiativtagerne bag forsøget, inspektør i DSB, Birger Søby Hansen.

Sparer tid og penge

Han forklarer, at man undgår opslidende diskussioner med hjemløse uden billet, politiet sparer tid ved ikke at skulle tilkaldes, DSB sparer tid og penge ved ikke at skulle sende rykkere ud, og Skat behøver ikke forgæves at skulle inddrive gælden hos dem, der ingenting ejer.

Kim Christiansen, trafikordfører for DF, mener ikke, at offentlige transportmidler skal fungere som varmestuer.

»Jeg kan godt frygte, at S-togene bliver tilholdssted for hjemløse. Samfundet må løse dette problem på en anden måde, f.eks. ved at etablere flere herberger, for der er ikke sengepladser nok til de hjemløse, og det er et kæmpeproblem,« siger Kim Christiansen, mens trafikordfører i Venstre, Kristian Pihl Lorentzen, generelt mener, at alle skal betale, hvad det koster at rejse med toget.

»Det er et skråplan, hvis man begynder at føre socialpolitik i togene. Det er en underlig foranstaltning. Jeg har tværtimod opfordret transportministeren til, at man begynder at håndhæve reglerne i S-togene, hvor alt for mange kører uden rejsehjemmel. Det er undergravende. Men jeg trøster mig med, at dette kun er et forsøg,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Social ansvarlighed

Det er organisationerne, der arbejder med de hjemløse omkring Københavns Hovedbanegård, der vurderer, hvilke hjemløse der kan få kortet, fordi de kender personerne, deres baggrund og økonomi.

CSR-chef i DSB Malene Kingo Christensen mener ikke, at S-togene går hen og bliver varmestuer.

Korte afstande

»For det første gælder kortet kun på de relativt korte afstande i zone 1 og 2, og for det andet vil S-togs-revisorerne holde øje med det. Vi er bare glade for, at de hjemløse får muligheden for at bruge toget på en værdig måde,« siger hun og forklarer, at de hjemløse og stofmisbrugerne ofte får henvisninger fra f.eks. Sundhedsrummet til speciallæger og behandling for sår og infektioner, som skadestuerne ikke vil tage sig af.

»Behandlingen er gratis, men de skal selv sørge for transporten. Men mange af dem har ikke råd til billetten, og derfor enten udebliver de eller rejser uden billet,« forklarer Malene Kingo Christensen.

I januar evaluerer DSB, Mændenes Hjem, Gadejuristen, Sundhedsrummet og Hjemløseenheden forsøget, som måske kan gøres permanent.