Her er revnen i Storstrømsbroen

En 25 cm. lang revne har lukket Storstrømsbroen i en uge, og måske er der flere revner i broen.

Artiklens øverste billede
"De hvide prikker er nitter, der holder konstruktionen sammen. De mørke skygger man kan se mellem nitterne, er revnedannelsen. Revnen starter nede, og den arbejder sig opad, og det den kan er, at arbejde sig videre op igennem konstruktionen, og det vil vi gerne undgå," siger Søren Boysen, til jp.dk. Foto: Banedanmark

25 cm. Det er et par cm. kortere end et A4-papir på langs og ca 2,5 gange den nye Iphones længde.

Og så er det også størrelsen på den revne, der har lukket Storstrømsbroen i en uge for al togtrafik og dermed tvunget DSB's-passagerer ud i forskellige ruteskift.

Revnen kunne blive større

Den lettere triste opdagelse af den ca 25 cm. lange revne skete under en røntgenfotografering af nogle af de kritiske steder på broen, de såkaldte samlinger.

"I en af de samlinger har vi fundet en revnedannelse, der kan udvikle sig, og fordi den kan udvikle sig, har vi taget beslutningen om at lukke for togtrafikken og udbedre det her," siger Søren Boysen, der er områdechef for teknisk drift i Banedanmark, til jp.dk

Og når der er tale om, at revnedannelsen kan udvikle sig, så er der tale om, at de 25 cm. hurtigt kan blive til langt mere.

"Det er nogle belastningsrevner på broen, og i takt med at der er belastning på broen, så vil revnen blive større og større. Den vil arbejde sig videre. Der har ikke været nogen akut fare, men det er en revne, der kan udvikle sig, og den risiko vil vi ikke tage," siger Søren Boysen

En gammel bro

Revnen blev fundet ved en stikprøvekontrol, og dermed kan man risikere, at der findes flere af sin art på broen, der er fra 1937. Derfor har Banedanmark også udvidet kontrollen.

"Vi tager samtlige samlinger og undersøger dem, og det gør vi over den næste uges tid samtidig med at vi udbedrer skaden," fortæller Søren Boysen.

Er broen ved at være nedslidt?

"Broen er af ældre dato, men det er en godt veligeholdt bro, og den kan sagtens tage den togtrafik, der kører over den i dag. Så selvom det er en gammel bro, har vi passet godt på den," siger Søren Boysen.

Branchekritik af broen

Men selvom broen skulle være blevet behandlet godt, så har brancheforeningen, Danske anlægsentreprenører, været ude med kritik. De mener, at broen er forældet og bør udskiftes.

"Der er planlagt en omfattende renovering af Storstrømsbroen, men det vil fortsat være en bro fra 30'erne. Det bør man ikke basere så vigtig en del af den danske togtrafik på," siger branchedirektør Niels Nielsen til Ritzau.

Men den kritik vil Søren Boysen ikke forholde sig til.

"Det er en gammel bro, og vi vedligeholder den, og man kan sagtens køre togtrafik på den, men hvad man ønsker at gøre i fremtiden er i høj grad op til den politiske beslutning. Vi skal nok levere et teknisk grundlag for sådan en beslutning," siger Søren Boysen.

Tidsplanen kan skride

Indtil videre er togtrafikken aflyst i en uge. Det betyder, at togpassagererne skal skifte til busser, der kan fragte dem over broen.

Lige nu man i gang med beregninger, der skal klarlægge, hvordan man reparerer revnen, og i løbet af torsdagen eller fredagen går den egentlige reperation i gang.

Men herudover skal man også undersøge samtlige samlinger, og om det måske forlænge de syv dage, som broen indtil videre er lukket.

"Jeg kan ikke afvise, at det kan tage længere tid. Vi har en plan for hvordan vi gennemgår samlingerne, og hvis planen skrider pga. vejret, eller at vi finder flere revner, kan det rykke ved tidsplanen," siger Søren Boysen.

Ked af ramte passagerer

Og hos Banedanmark vil man gerne sige undskyld til de passagerer, der bliver ramt af revnen i broen, men de understreger, at det er for sikkerhedens skyld.

"Jeg er frygtelig ked af dem der bliver ramt, men jeg mener ikke, at vi har noget alternativ her. Vi vil ikke udsætte nogen for riscisi, og derfor har vi valgt at lukke det," siger Søren Boysen.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.