Fynbo fyrede løs mod køleskabet
33-årig mand anholdt efter at have skudt med en Luger 9 mm-pistol mod sit køleskab.
Et køleskab er blevet offer for fire skarpe pistolskud på en ejendom i Marslev på Fyn.
Politiet fik lidt før midnat natten til tirsdag en melding fra en beboer på Kertemindevej om, at der fra hans 33-årige genbos ejendom havde lydt skud.
- Da en patrulje nåede frem fandt betjentene hos den 33-årige mand en Luger 9 mm-pistol, fortæller Fyns Politis vagtchef, Lars Fredensborg.
Hvorfor den blev brugt til molestrere køleskabet, melder historien ikke noget om.
Våbnet blev beslaglagt, og manden blev anholdt, men dog senere løsladt igen med en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse.