*

Indland

Atmosfæren som losseplads

Når København til december danner rammen om klimatopmødet, forventer Danmark, at de øvrige lande er ambitiøse. Så mangler det da bare, at vi ikke også er det, skriver kronikørerne.

Et nyt og alternativt våben er taget i brug mod bekæmpelsen af de globale klimaforandringer: I Grønland vil amerikanske klima- og polarforskere til sommer forsøge at tage kampen op mod de globale klimaforandringer og de hastigt smeltende gletschere. Forskerne vil overdække et kæmpe område af indlandsisen (cirka 10.000 kvadratmeter) med et hvidt kunststoftæppe i forventning om, at det vil minimere nedsmeltningen og afstrømningen af smeltevand fra indlandsisen.

Projektet er både en anderledes og interessant ide og kan vel mest af alt betragtes som et pædagogisk eksperiment. Det er spektakulært og vil give gode billeder, som kan øge såvel den politiske som den folkelige opmærksomhed på klimaforandringerne. Men tæpper på samtlige denne verdens gletschere og iskapper, som løsning på truslen fra den globale opvarmning, er der selvfølgelig ingen der tror på.

Men forsøget siger noget om, hvor alvorlig situationen er - og hvor kreativt forskerne er tvunget til at tænke.

Nye forskningsresultater viser, at de fortsatte høje rater af observerede udslip af drivhusgasser til atmosfæren, er ved at blive en realitet. Præcis som FN's klimapanels (IPCC's) worst-case fremskrivning indikerer. Skrækscenarierne er altså kommet tættere på som realitet - endda længe før forventet.

På mange centrale parametre har klimasystemet nemlig allerede bevæget sig forbi det billede af naturlige variationer, som vores klode, samfund og økonomi har fungeret indenfor. Det vil skabe en endnu større risiko for pludselige og uigenkaldelige klimaændringer.

Sådan lød også et af hovedbudskaberne ved den tre dage lange internationale videnskabelige klimakonference ”Climate Change: Global Risks, Challenges and Decisions”, der blev afholdt i Bella Centret i København i midten af marts. En konference arrangeret af Københavns Universitet samt førende universiteter kloden rundt med den ambition at opdatere verdens viden om effekten af de menneskeskabte klimaændringer.

Det blev en dyster opdatering. Gennemsnitlige temperaturstigninger på op imod fem grader med udgangen af 2100 vurderes af nogle forskere ikke at være urealistisk - altså i vores børnebørns levetid.

Det betyder konkret, at temperaturstigninger på steder som Østgrønland kan forventes at stige med op til over det dobbelte. En stigning der vil forstærke afsmeltningen af indlandsisen.

Desuden viser reviderede computermodeller, der beregner stigningen i havniveauerne, at havene vil stige med op mod 1,9 meter inden 2100. Selv med lave CO2-udledninger til atmosfæren kan der forventes havniveaustigninger på omkring en meter. Dette er betydeligt højere end FN's klimapanels bud på 18-59 cm for selv samme periode.

Dette bør være et wake up-call til samtlige politikere. For stigningen forventes at fortsætte efter 2100. Simuleringer af indlandsisen viser, at massetabet af is alene vil forøge havniveauet med op til 2,5 meter frem mod 2350. Det ligger langt ude i fremtiden, længere end vi måske umiddelbart kan fatte. Men tendensen i klimaforandringerne synes entydig - worst-case klimaforandringer er allerede en realitet.

Tænk på hvor store konsekvenser, det vil have. Ikke mindst for Danmark med så mange kyster. Øer vil forsvinde, kystnære områder forsvinder, ja, naturen vil ændres markant.

Ideer som at tildække indlandsisen er blot et eksempel på, hvordan videnskaben gennem den seneste tid via kreative alternative løsningsmodeller - via de såkaldte ”geomanipulationstiltag” - forsøger at minimere effekterne af de globale klimaforandringer.

Andre kreative forslag er bl.a. tiltag, der har til hensigt at sænke den globale temperatur ad kunstig vej. Dette gennem teknologier, der enten reducerer solindstrålingen ved menneskeskabte midler eller uddrager CO2 fra atmosfæren.

Men problematikken omkring klimaforandringerne stikker jo dybere end de nævnte manipulationstiltag. Klimadebatten bør ikke kun handle om, hvorvidt vi forbedrer klodens tilstand - altså ved at minimere effekten af igangværende klimaforandringer - gennem videnskabelige tiltag og nye teknologier. Det handler også om, hvad der skal til af politiske tiltag for at forebygge effekten af fremtidige formodede klimaforandringer.

SF mener, at kravet til politikerne er at sætte klare og ambitiøse mål for, hvordan vi reducerer CO2-udslippet, og hvordan vi i øvrigt kan få dæmmet op for klodens temperaturstigninger. Det er en kæmpe udfordring - men også en stor chance for verden.

40 pct. af energiforbruget skyldes i dag boliger og bygninger. Ved at stille krav om bedre isolering kan vi mindske energiforbruget væsentligt. De krav knokler SF for i Folketinget. Vi kunne også sænke energiforbruget væsentligt ved at indføre betalingsringe omkring de store byer, erstatte benzinslugende biler med el-biler eller nogle, der kører længere på literen og ved at gøre den kollektive trafik billigere og bedre, så flere dropper bilen. Den danske regering er fodslæbende på ottende år.

SF mener også, vi skal satse langt mere på vedvarende energi end tilfældet er i dag. Vindmøller på havet udgør et kæmpe potentiale. Vi kan i 2020 faktisk få dækket halvdelen af vores el-forbrug med vindenergi. Hvis vi vil. Men så skal vi også i gang nu!

Vindmøller er desuden en oplagt drivkraft til at sætte gang i økonomien igen på en bæredygtig måde. Hver gang der investeres 1 mia. kroner i vindmøller, skabes der 1.500 nye arbejdspladser. Investeringer i vindenergi i andre europæiske lande skaber også arbejde i Danmark, hvor vi er førende med grøn teknologi og vindmølleproduktion. Det er dét et land som Danmark skal leve af i fremtiden.

Derfor har SF sammen de andre europæiske grønne partier foreslået at ambitionsniveauet for hvor stor en andel af EU's samlede energiforbrug der skal komme fra vedvarende energi i 2020 hæves fra de vedtagne 20 pct. til 30 pct. For at gøre det abstrakte mål konkret: Det svarer til at opstille 154 vindmøller om ugen i EU de næste 11 år. Sidste år blev der omstillet 140 vindmøller om ugen på verdensplan - så vi kan, men farten skal altså op.

Der er masser af andre kendte kilder til vedvarende energi, vi kunne udnytte: Solvarme, varmt vand fra undergrunden, biogas, der kan erstatte naturgas samt biomasse af halm og træflis kan erstatte kul er blot nogle eksempler. Hvis vi var tilstrækkelig ambitiøse i Danmark, ville vi også udvikle de kæmpe potentiale der er i bølgeenergi.

Når København til december danner rammen om klimatopmødet forventer Danmark, at de øvrige lande er ambitiøse. Så manglede det da bare, at Danmark også var det!

En lang række af de tiltag politikerne foretager i dag vurderes af klimaforskere som værende for små og komme for sent: Jo længere tid der fra politisk hånd går med forhandlinger samt en ratificering af en kommende afløser for Kyoto-aftalen, jo svære og dyrere bliver det at begrænse temperaturstigningen til 2-2,4 grader ved udgangen af dette århundrede.

Det politiske system må ikke opfatte en forbedring af klodens tilstand gennem geomanipulering som et alternativ til reduktioner af CO2-udslip i den kommende traktat, der skal afløse den nuværende Kyoto-aftale. Geomanipulering er snarere ”livsforlængende medicin” i forhold til de menneskeskabte klimaforandringer, så klimaforandringerne ikke griber for forstyrrende og ødelæggende ind i klodens økosystemer.

Et afgørende spørgsmål er, om vi for fremtiden vil acceptere, at atmosfæren anvendes som losseplads for vores CO2? Fra 2000 -2007 er CO2-udledningen til atmosfæren steget gennemsnitlig 3,5 pct. pr. år, hvilket er mere end tre gange den observerede stigning i 1990'erne.

For Danmarks vedkommende står det skidt til! Så skidt, at Danmark vil udlede betydeligt flere millioner tons drivhusgasser end den mængde, vi har forpligtet os til, hvis ikke der strammes op på den danske klimastrategi. Det vil betyde, at Danmark har svært ved at leve op til Kyoto-forpligtelserne for perioden 2008 til 2012.

Som et enkelt billede på problemet, så er Danmark på blot få år gledet ned i bunden af EU-landene, når det gælder opførelse af vindmøller. Og CO2-udslippet i Danmark er i en årrække steget under denne regering. En ny fremskrivning fra Energistyrelsen viser faktisk, at Danmark er kommet længere fra målet for reducering af drivhusgasser fra transport, landbrug og bygninger - fordi regeringen ikke har handlet rettidigt. Danmarks klimaminister, Connie Hedegaard, medgiver i dag at der er brug for yderligere tiltag for at nå 2020-målsætningerne. Men det sagde Connie Hedegaard såmænd også for et år siden. Alligevel går det stadig baglæns.

Det er beskæmmende, at Danmark, som vært for FN's klimatopmøde i december, ikke selv er i stand til at leve op til egne krav. Grundlaget må derfor være en fælles ansvarlighed og fælles forpligtigelser. Klimaforandringerne er et globalt anliggende og en udfordring, som kræver globale løsninger: Hvis nogen taber, taber vi alle.

Sebastian Mernild er indtil klimatopmødet i København i december tilknyttet SF som rådgiver.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her