Dansk raket affyres fredag

Alt tyder på en opsendelse fredag, og en af bagmændene lover, at det bliver spektakulært.

Onsdag morgen sejlede den danske raket i havn ved Nexø på Bornholm, og udsigterne til den endelige opsendelse er nu optimale.

"Nu begynder det at ligne noget. Vi overholder planerne, og vi har det hele herovre, så det er dejligt," siger Kristian von Bengtson til jp.dk. Han er en af bagmændene i projektet.

"Vi har det alle som om, vi skal til eksamen. Alle er glade, fordi vejret er godt, og lige nu stiler vi efter en fredagsopsendelse," siger han.

Opsendelse kl.15

Onsdag skal hele raketholdet samles på Bornholm, og torsdag vil dagen gå med at teste raketten og hele opsætningen, hvorefter man fredag morgen vil gøre klar opsendelse.

"Ifølge planen skal raketten, og dens følgeskib sejle ud kl. 7 om morgenen, og Kl. 10. skal kontrolholdet være på plads. Kl.12 skal alle være samlet ude på vandet, og derefter begynder man at tanke raketten osv., og kl. 15 vil man prøve at sende op," forklarer Kristian von Bengtson om hele proceduren.

Det bliver spektakulært

I øjeblikket lader den eneste hindring for opsendelse til at være vejret, og derfor vurderer raketmanden, at der er stor sandsynlighed for, at missionen lykkes.

"Sandsynligheden for, at der kommer ild ud af raketten, er ret stor. Hvad der sker derefter er lidt uvist. Forhåbentlig kommer den af sted, raketten flyver, skibet separerer sig og den lander igen," siger Kristian von Bengtson.

"Hvis vi klarer de første to til fem sekunder, så tror jeg, at resten af turen bliver vellykket. Hvis motoren starter, så skal det nok blive spektakulært, og det bliver så spændende."

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen