Anbragte trives bedst hos slægtninge
Børn, som anbringes hos bedsteforældre eller andre slægtninge, trives bedre end børn i plejefamilier.
Når et barn skal anbringes, gør kommunerne klogt i at se sig om i barnets nærmeste familie.
Børn anbragt hos bedsteforældre eller anden nær familie føler sig mere accepterede end børn i en traditionel plejefamilie, og samtidig bevarer de nemmere kontakten med deres mor og far.
- Tidligere gjaldt det om at få børnene så langt væk fra deres miljø som muligt, og kunne vi finde en plejefamilie i Jylland, var det allerbedst. Men de senere år har vi erfaret, at en slægtsanbringelse for nogle børn kan være en væsentlig bedre løsning, siger centerleder Klaus Wilmann, Center for Familiepleje i Københavns Kommune.
Dermed læner kommunens erfaringer sig op ad en landsdækkende undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.
Den viser, at slægtsanbragte børn i højere grad bevarer kontakten til forældrene, og at de sjældnere har alvorlige psykiske problemer.
Alligevel er kommunerne tilbageholdende med at bruge muligheden.
Mens København går forrest med otte procent, en fordobling i løbet af fem år, er det kun godt fem procent af anbragte børn på landsplan, der vokser op hos slægtninge. I Langeland Kommune er det kun 1,6 procent.
Og det er der en grund til, siger Helle Hansen (SF), formand for kommunens socialudvalg.
- I mange tilfælde lader det sig ikke gøre, fordi familien er skrøbelig og ikke har ressourcerne. Andre gange udelukker praktiske hensyn den mulighed, for eksempel at familien i forvejen har mange børn eller bor for langt væk fra det anbragte barns skole, siger hun.