Fem kabeltyve slæbte 100 kg. kabler

Politiet har anholdt fem kabeltyve, som stjal 320 meter kabel tidligt tirsdag morgen.

Artiklens øverste billede
Der var store forsinkelser på s-togene tirsdag morgen, da kabeltyve havde klippet signalledninger og elledninger i stykker i Nordsjælland tirsdag klokken ca. 03.30. Foto: Colourbox.

Politiet oplyser, at man har anholdt fem østeuropæiske personer, som havde stjålet 320 meter strømkabel fra en togstrækning ved Høvelte i Nordsjælland.

"Vi er i det, man kalder kaosfasen. Lige nu forsøger vi bare at finde hoved og hale i det hele," lyder det fra Henrik Suhr, der er pressekoordinator ved Nordsjællands Politi.

De fem tyve blev anholdt, og i samme omgang beslaglagde politiet de 320 meter kabel, som skulle sælges for dets kobberindhold.

Politiet er nu ved at afhøre de fem personer og Henrik Suhr vil ikke oplyse, hvor man fandt gerningsmændene, eller om man leder efter flere personer.

De fem kabeltyve vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag.

Farlige tyverier

Ole Løkkegaard, der er teamleder i teknisk drift ved Banedanmark, gætter på, at gerningsmændene har slæbt de omkring 100 kg. kabler ind i en varevogn, da de ikke ville kunne være i en personbil.

Tyvene ville dog trods vægten ikke have tjent et stort beløb på de stjålne kabler. Tre meter kabel er omkring 30-40 kroner værd, og de 320 meter ville altså have givet omkring 3.500 kroner i alt.

"Prisen afhænger af kobberets tykkelse. Og de her tyve har været modige og har klippet meget kraftige kabler over, som også kan give et ordentligt rap over nallerne," siger Ole Løkkegaard, der er teamleder i Teknisk Drift ved Banedanmark.

Han fortæller, at tyvene både risikerer at få stød og blive kørt ned af tog.

"Det ville bedre kunne betale sig at samle flasker, og der sætter man ikke livet på spil," siger han.

Sælges i Danmark

Ifølge Ole Løkkegaard bliver kablerne som regel solgt til skrothandlere inden for Danmarks grænser.

For fremtiden kan tyvene dog vente sværere arbejdsforhold, for Banedanmark forsøger at komme det stigende problem til livs.

"Hver gang der bliver stjålet et kabel, skifter vi det ud med ét, som ikke indeholder kobber. De er stort set ingenting værd," siger Ole Løkkegaard.

Stjæler ikke i højden

Han fortæller desuden, at prisen på kobber bliver presset i vejret, fordi det er blevet almindeligt at stjæle kablerne.

"De stjæler alle typer kabler, som ligger nede i sporet. Det er sekundære ledninger, som skal hjælpe til med, at anlægget virker. Men de rører ikke køreledninger, som føres oppe i luften med højspænding på. De bliver slået ihjel, hvis de rører ved dem," siger Ole Løkkegaard.

Men det er ikke kun kobber, som virker magnetisk på langfingrede personer, også kirkeklokker kan tiltrække tyvene.

Senest den 4. maj blev to kirkeklokker stjålet fra kirker i Hjallerup og Melholt i Nordjylland.

Det er usikkert, hvilket materiale klokkerne var lavet af, men det var formentlig messing, som kan give over 10.000 kroner pr. stk..

LÆS OGSÅ: Kabeltyveri og signalfejl driller s-tog

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.