Anklager: Doukaev ville undgå fingeraftryk

Lors Doukaev gjorde det fra begyndelsen klart, at han ikke agter at svare på alle spørgsmål i sagen om bombesprængningen på Hotel Jørgensen.

Således ville han ikke svare på, hvorfor han købte busbilletten til København fra Belgien i et falsk navn, heller ikke hvorfor han indskrev sig på Hotel Jørgensen den 7. september 2010 i et falsk navn.

Forinden havde forsvarer Niels Anker Rasmussen bedt om lukkede døre i den del af vidneforklaringen, som omhandler, hvorfor Doukaev medbragte en bombe til Danmark.

Det blev dog afvist.

"Jeg vil gerne understrege, at journalisters arbejde er vigtigere end enkeltpersoner, men der kan være spørgsmål, som jeg ikke ønsker at svare på. Ikke fordi jeg ikke har et svar, men fordi jeg ikke vil svare," sagde Doukaev.

Han bekræftede dog, at han havde medtaget både pistol og bombe til Danmark, som han var taget til for at få et "miljøskifte" inden han skulle tilbage til familien. Planen var at blive i København i to dage.

Bomben bestod af et metalrør indeholdende sprængstoffet TATP monteret sig i en ringeklokkekasse, hvori der også var bittesmå metalkugler.

Både pistol og bombe skulle sørge for hans sikkerhed, lød forklaringen fra den tiltalte.

"Den sidste måned i Belgien plejede jeg at sætte bomben fast på døren i lokalet, hvor jeg sov," sagde Lors Doukaev.

"Ikke terror"

Lors Doukaiev er tiltalt for at ville sende en brevbombe til Jyllands-Postens redaktion i Viby.

En bombe, som aldrig nåede videre end det toilet på Hotel Jørgensen i det indre København, hvor den sprang i hænderne på ham den 10. september 2010.

Samtidig er han tiltalt for våbenbesiddelse efter den såkaldt grove våbenparagraf.

Ville fragte bombe til Belgien

Doukaiev har erkendt skyld i våbenbesiddelse, men nægter sig skyldig i terror. Ifølge den 25-årige skete uheldet, da han forsøgte at ompakke sprængstoffet, så han kunne fragte det sikkert tilbage til Belgien.

"Hvor havde du lært at lave en bombe," spurgte vicestatsadvokat Anders Risager.

"Ikke noget særligt sted," lød svaret.

Da anklageren stillede sig tvivlende til svaret, lød det:

"Du skal tænke på, at jeg har levet i et land med krig, denne bombe er langt sikere end en granat, børn kan let få fat i håndgranater."

Lors Doukaev er vokset op i det krigshærgede Tjetjenien, hvor han som 10-årig mistede det ene ben, da han trådte på en landmine.

Anders Risager ville vide, hvordan han havde fået fat i sprængstoffet TATP. Her fortalte Lors Doukaev, at han var "faldet over det" i den belgiske by Liege, hvor han boede.

Han forklarede videre, at han senere valgte at skille bomben ad, fordi han nu boede på hotelværelse med andre mennesker.

Derfor gik han den 8. september på Østerbro Posthus og købte en æske og tape, så han ifølge egen forklaring kunne transportere sprængstoffet med til Belgien igen.

Anklageren viste videoovervågning fra posthuset, hvor det blev fremhævet, at Lors Doukaev holdt om både æske og tape med papir, så der ikke blev sat fingeraftryk.

Den tiltalte forklarede dog, at han ikke havde tænkt nærmere over, hvordan han havde holdt om tingene, og afviste, at det var for at undgå at sætte fingeraftryk.

"Fingeraftryk er ikke noget problem, dem kan man bare tørre af, og jeg er ikke engang sikker på, at man kan sætte fingeraftryk på en æske, det kræver en glat overflade," svarede Doukaev, som bekræftede, at han var maskeret under posthusbesøget.

Der fulgte dog ingen forklaring på hvorfor, han var iført kasket, solbriller og havde anlagt sig skæg.

På det itusprængte toilet fandt politiet en taske, som bl.a indeholdt briller uden styrke, solbriller, et kort over København, hvorpå adressen på Jyllands-Posten i Viby var skrevet. En analyse har vist, at det med stor sandsynlighed er Lors Doukaev, som har skrevet adressen.