Bilist med langt synderegister
En stærkt påvirket mand blev standset i en bil med stjålne nummerplade i centrum af Aarhus.
En 25-årig mandlig bilist blev fredag kort før kl. 20 standset i Mejlgade i Aarhus af en patrulje fra Østjyllands Politi.
Betjentene konstaterede, at manden var påvirket af spiritus og euforiserende stoffer.
Ud over at være stærkt påvirket havde den 25-årige ikke et gyldigt kørekort, og nummerpladerne på bilen var stjålet.
På sig havde han en springkniv og en låsbar foldekniv og blev således også sigtet for overtrædelse af våbenloven.