S nægter flere elever i klasserne

Fjern klassekvotienterne, offentliggør nationale test-resultater og indfør niveaudelte klasser. Det er nogle af regeringens forslag til at styre den danske folkeskole højere op ad den internationale rangliste.

Regeringen har brug for Socialdemokraterne (S), hvis et folkeskoleforlig skal vedtages, men partiet siger nej tak til disse tre punkter.

”Vi vil ikke være med til noget, der ikke virker,” siger uddannelsesordfører for S, Christine Antorini.

Forkerte forslag

På to pressemøder løftede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Tina Nedergaard (V) lidt af sløret for regeringens folkeskoleudspil, som bliver fremlagt onsdag.

Blandt punkterne var et forslag, som tidligere er fremlagt, om at elever i 8. klasse i fremtiden skal være lige så dygtige som elever i 9. klasse er i dag.

”Det ville jo være fantastisk, hvis vi kunne løfte niveauet en årgang. Men det interessante er jo hvordan. Med de forslag, der har været fremme, er der altså ikke meget, der tyder på, at det vil lykkes,” siger Christine Antorini og fortsætter:

”Undervisningsministeren siger hele tiden: ”Vi skal give frihed til folkeskolen”. Men frihed til hvad? Frihed til at man kan lave kæmpeklasser? Det vil vi ikke være med til, for al viden viser, at jo flere man putter ind i klasserne, jo mere går det ud over fagligheden.”

Niveaudeling nej tak

Heller ikke regeringens forslag om at der skal kunne indføres rene niveaudelte klasser falder i god jord hos Socialdemokraterne.

”I de få lande, der stadig har ren niveaudeling, ved man, at fagligheden falder,” konstaterer Christine Antorini.

I hendes øjne peger forslaget også i modsat retning af alt, hvad eksperterne peger på.

”OECD har jo fremhævet og rost den danske enhedsskole uden niveaudeling, og de har rost, at de nationale test er et internt arbejdsredskab og ikke bruges til at rangordne skoler. Det her er ren ideologi, for det bygger slet ikke på den viden, der foreligger,” siger Christine Antorini.

SF’s uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, er enig:

”Det med at man konsekvent nægter at lytte til sagkundskaben, er et tegn på magtarrogance og på, at man har en liberalistisk dagsorden, hvor man vil spare på folkeskolen i stedet for at investere i den,” siger hun.

S og SF kommer i nærmeste fremtid med et fælles folkeskoleudspil som er en del af "Fair Løsning".

Klar til forhandling

Men selvom det kan lyde som om, at regeringen og forligsparten Socialdemokraterne ligger milevidt fra hinanden, er Christine Antorini klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet.

Men vil I kunne nå til enighed?

”Det forudsætter, at alle parter lytter til hinanden. Vi er selvfølgelig bekymrede over, at sidste gang hun (Tina Nedergaard, red.) inviterede til partnerskab med lærere, ledere og kommuner, smed hun lærerne ud af partnerskabet, da de kom med gode idéer,” siger Christine Antorini.

Ifølge hende skal forhandlingerne tage udgangspunkt i det, som parterne er enige om, nemlig en mere intensiv satsning på læsning og en længere skoledag for de yngste elever.