Dansk fattigdomsgrænse skaber uenighed
Venstre og Socialdemokraterne er opsatte på at bekæmpe fattigdommen i Danmark. Men hvordan det skal gøres, er partierne derimod ikke enige om.
Skal Danmark have en officiel fattigdomsgrænse?
Spørgsmålet er enkelt, men svaret skaber uenighed. For fattigdom må betegnes som et komplekst problem, der stiller krav til løsningen.
Både Venstre og Socialdemokraterne afviser, at Danmark skal adoptere EU’s fattigdomsgrænse.
Mere end økonomi
I stedet bremser man fattigdommen ved at se på økonomi, kultur og sociale forhold, hvis man spørger Venstre. Mens S vil fokusere på både den relative og absolutte fattigdom.
Socialordfører i Venstre Ellen Trane Nørby afviser en dansk mediangrænse, der er fastlagt på baggrund af økonomi.
”Vi foreslår fattigdomsindikatorer, så man har nogle redskaber til at hjælpe de udsatte grupper i samfundet. Fattigdom for os er meget mere end økonomi, og derfor er det for snævert at lave en grænse alene baseret på det,” forklarer Ellen Trane Nørby.
Kultur og sociale forhold
I Sverige har man lavet en budgetmodel, der fastslår et minimum for, hvad man kan leve for. Men budgetter er ikke nok, forklarer socialordføreren, der også vil tage højde for kulturelle og sociale forhold.
”Når vi ikke ønsker en entydig økonomisk fattigdomsgrænse, er det jo fordi, den kan være misvisende. Hvis du for eksempel har et misbrug, kan det være lige meget om, der er en grænse eller ej, for du kan jo alligevel ikke styre din økonomi,” siger hun og forklarer, at økonomi ikke altid er eneste grund til social udstødelse. En ren økonomisk fattigdomsgrænse er derfor unuanceret.
”Der er jo en del mennesker, som har en relativt udmærket indkomst, men som ikke kan administrere deres økonomi og derfor ender i social udstødelse,” siger Ellen Trane Nørby.
S ønsker fattigdomsgrænse
Modsat Venstre ønsker Socialdemokraterne i højere grad at fokusere på økonomi og definere en klar fattigdomsgrænse.
Målet med grænsen er, at den både skal indkapsle den relative og absolutte fattigdom. På den måde kan en mediangrænse kombineres med andre forhold som for eksempel prisreguleringer.
”Den relative grænse kan ikke stå alene, fordi nogle af dem, der ryger under den, klarer sig udmærket,” siger socialordføreren.
Og netop den situation er opstået i Norge, hvor en fast mediangrænse stempler flere nordmænd som fattige. På trods af, at mange slet ikke føler sig fattige.
Fokuser på den absolutte fattigdom
Det scenarie kan undgås ved også at fokusere på den absolutte fattigdom ved at tage højde for pris og velfærd, forklarer Mette Frederiksen, der dog ikke kan slå fast, om det skal gøres via afsavns- eller budgetmetoden.
Når det kommer til at tage højde for forskelle boligpriser og andre regionale forskelle, er de to partier tættere på hinanden.
Derfor ønsker Ellen Trane Nørby, at kommunerne fortsat får en vis grad frihed til at sætte grænserne.
Adressen vigtig
”Det er klart kommunerne sætter forskellige grænser. For det koster ikke det samme at leve rundt omkring i Danmark. Der er eksempelvis forskel på boligprisen i København og i Tønder,” forklarer hun.
Og det er Socialdemokraterne enige i.
”Jeg har stor sympati for, at man differentierer alt efter, hvor i landet man bor. En fattigdomsgrænse skal jo indkapsle, hvem der er fattige, og derfor er det vigtigt at tænke på regionale forskelle,” siger Mette Frederiksen, der dog ikke kan fastslå, hvordan det i praksis skal indgå i den socialdemokratiske fattigdomsgrænse.