"Man må sætte tæring efter næring"
Pia Sørensen er enlig mor. Jobbet som lagerarbejder efterlader ikke mange penge i overskud.
To børn, et barnebarn, et rækkehus, lav indtjening og en fyreseddel.
I Pia Sørensens familie har der ikke været råd til det samme som i mange andre danske familier.
Julegaverne er markant mindre, der er ingen sommerferie, der er intet smart dyrt tøj, og de røde bøffer findes heller ikke på det daglige menukort. Lommepenge til børnene har der heller ikke været nogen af.
Fyreseddel
Pia Sørensens stemme er en smule opgivende. Den emmer af, at den sidste tid har været svær for hende.
Sidste uge modtog hun en fyreseddel fra den fabrik, hvor hun har været beskæftiget gennem de sidste 14 år. Pia har arbejdet på gulvet mellem søde dufte, festlige farver og masser af slik hos Leaf, som producerer Malaco-slik. Leaf flytter deres afdeling til Slovakiet i begyndelsen af det nye år, og så står Pia uden det job, som har forsørget hendes lille familie igennem mange år.
Sommerferien var det værste
Sanne og Line Sørensen er vokset op hos deres mor i et rækkehus i Slagelse.
”Vi har kunnet mærke, at vi ikke havde så mange penge, som mange andre havde,” fortæller Pia.
Pia Sørensen og hendes to piger har altid snakket åbent om deres økonomiske problemer. Det har derfor aldrig været et stort problem, at de ikke har samme økonomiske frihed som andre. Familien har altid været bevidste om at få det bedste ud af deres situation.
Intet smart tøj
Sanne og Line Sørensen har aldrig gået i det smarteste og dyreste tøj, de har aldrig fået de største gaver, og de har kun været på sommerferie en enkelt gang i deres liv.
”Det store sommerferieræs stod vi af,” fortæller Pia Sørensen.
En enkelt gang har familien dog været i Spanien, da børnene var mindre. Ellers har familien tilbragt sommerferierne hjemme. Ferien derhjemme har altid fungeret fint for familien. Ferietiden er blevet brugt på samvær, hvor der bliver spillet spil og leget med kammeraterne.
I Pia Sørensens øjne har det værste ved hendes situation været, at hun ikke har haft mulighed for at give sine piger en tur i sommerhus eller en uge i udlandet.
Den billige menu
Inden datteren Line skulle konfirmeres, havde Pia Sørensen sparet op flere år forinden. Derfor løb det lige nøjagtigt rundt. Sammenlignet med klassekammeraternes konfirmation var Lines konfirmation alligevel ikke helt det samme.
Nogle af klassekammeraterne blev kørt væk på motorcykler, andre blev hentet i limousine fra kirken med fest i et stort forsamlingshus med den fine menu.
Line Sørensen havde 30 gæster i det selskabslokale, som hører med til deres rækkehus, og de fik den billige menu. Men at Line Sørensen havde en fantastisk dag, er Pia Sørensen slet ikke i tvivl om.
Julen
Julen står snart for døren, og endnu engang kan Pia Sørensen ikke opfylde hendes børns eller barnebarnets Tobias Sørensens største ønske.
”Jeg har simpelthen ikke råd til at give 1.200-1.500 kr. for den Nintendo, som Tobias ønsker sig.”
Hos familien Sørensen er man glad for de gaver, man får. Det gør ingen forskel om, de har kostet 50 kr. eller 500 kr.
”Bare man får noget, som man har ønsket sig,” fortæller Pia Sørensen.
Fremtiden
Når Pia Sørensen tænker tilbage på tiden som enlig mor, så ser hun det som en god tid. Pia er glad for, at hun bor i et land med et sikkerhedsnet. Så en lagerarbejder som hende har mulighed for at betale husleje og give hendes børn en næsten normal opvækst.
”Hvis man sætter tæring efter næring og bruger sin sunde fornuft, så kan man sagtens eksistere med to børn med min lille indkomst, men nemt er det ikke,” fortæller hun.
Da Pia Sørensen mødte på arbejde i onsdags, var dagen ikke, som den plejede at være. Alle medarbejderne blev kaldt op til et møde, hvor de alle fik den dårlige nyhed, at fabrikken flytter til Slovakiet.
Ubærligt
Hvad Pia Sørensen og hendes lille familie nu skal leve af, er usikkert. Hun har ingen uddannelse. Hun er 45 år og har ikke råd til at tage en uddannelse i øjeblikket. Hendes stemme knækker lidt igen:
”Vi har kunnet leve tre mennesker på min løn som lagerarbejder, men at skulle gå ned på dagpenge er næsten ubærligt for mig. Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det skal hænge sammen økonomisk.”
Hun retter sig op igen.
”Det skal nok gå det hele. Jeg ved dog slet ikke hvordan,” afslutter hun bestemt.