Social skævhed skal brydes med uddannelse

”Alle borgere i Danmark skal have mulighed for at indgå i sunde sociale relationer, at få en kompetencegivende uddannelse og opnå evne og vilje til at forsørge sig selv.”

Sådan lyder det i introduktionen til det aktivitetsprogram, som regeringen har fremsat for Danmark i forbindelse med EU’s Fattigdomsår 2010.

Målet er 95 pct.

Kompetencegivende uddannelse er vigtig, når det gælder om at reducere antallet af fattige og socialt ekskluderede i Danmark mest muligt. Aktivitetsprogrammet fastslår derfor også vigtigheden af, at flest muligt unge færdiggør en ungdomsuddannelse.

Dette er i tråd med regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.

Høj uddannelse - lav arbejdsløshed

Højtuddannede i Danmark er i mindre risiko for at blive ramt af længerevarende arbejdsløshed. Ifølge et notat udarbejdet af UNI-C for Undervisningsministeriet er der en direkte forbindelse mellem beskæftigelsesfrekvens og uddannelsesniveau.

Omkring 60 pct. af folk, hvis uddannelse blev afsluttet med grundskolen, er i fast arbejde. Folk med en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse som sidst afsluttede uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens på ca. 80 pct., mens folk med en lang videregående uddannelse ligger helt i top. Af dem er ca. 90 pct. i beskæftigelse.

Uddannelsesniveauet i stå

Samme notat viser, at uddannelsesniveauet i Danmark er steget i perioden 1999 til 2006, men siden er stagneret. Samtidig er der siden 2005 blevet færre unge, som har eller er i gang med en uddannelse.

Selv om uddannelsesniveauet generelt er højt i Danmark, går det altså den forkerte vej, hvis vi skal sikre os mod arbejdsløshed og dermed risiko for fattigdom og social udstødelse.

Forældres uddannelse

Af en rapport fra 2010 om frafald blandt ungdomsuddannelser i Norden kan man læse, at Danmark har svært ved at bryde den sociale arv. Tendensen i Danmark er, at unge med lavt uddannede forældre har større sandsynlighed for at falde fra i løbet af deres ungdomsuddannelse.

Resultaterne er baseret på undersøgelser blandt unge i erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, men samme mønster er gældende for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Christian Helms Jørgensen, ph.d. i uddannelsesforskning og medforfatter på rapporten, uddyber:

- Forældrenes uddannelse har betydning både for de erhvervsfaglige og de gymnasiale ungdomsuddannelser. I begge uddannelser har unge af forældre med en højere uddannelse en mindre sandsynlighed for frafald. En større andel af de unge i de gymnasiale uddannelser har forældre med en højere uddannelse, og frafaldet her er mindre end blandt unge i erhvervsfaglige uddannelser.

Indkomst mindre vigtig

Unge fra et hjem, hvor der læses avis og diskuteres politiske og kulturelle emner, har større sandsynlighed for at fuldføre deres studier.

Rapporten viser altså, at det især er sociale forhold, der spiller ind, når de unge har påbegyndt en enten erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. I hvor høj grad forældrenes indkomst spiller ind i forhold til de unges uddannelse, er derimod sværere at give et reelt bud på.

Når det gælder de erhvervsfaglige uddannelser, kan forældrenes indkomst ifølge rapporten have betydning for, om de unge påbegynder uddannelsen, men har derimod ingen indflydelse på sandsynligheden for frafald.

Der er ikke lavet undersøgelser, der viser, om det samme gør sig gældende for gymnasiale uddannelser.

I spørgsmålet om forældreindkomstens betydning påpeger Christian Helms Jørgensen, at indkomst ikke kan ses som en isoleret størrelse. Der kan være faktorer, der spiller ind, når man vurderer familiers indkomst – faktorer som enlige forsørgere, tilknytning til arbejdsmarkedet og familier, hvor den ene forælder bor i udlandet, forklarer han.

Erhvervsarbejde skyld i frafald

Men familiens økonomi kan måske have noget at sige alligevel. Ifølge formand for SU-rådet, Per Christian Andersen, er for meget erhvervsarbejde en vægtig årsag til, at de unge falder fra under deres uddannelse.

Han er betænkelig ved regeringens forslag om at afskaffe SU’en til hjemmeboende, da dette kan medføre et fald i antallet af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse:

- Der er ingen tvivl om, at for nogle er SU’en blot et rart supplement. Men for en stor gruppe er SU’en til hjemmeboende nødvendig – der kan både være tale om hjem, hvor økonomien er dårlig eller hjem med et lavt uddannelsesniveau. Her risikerer man, at de unge enten ikke begynder på en ungdomsuddannelse eller falder fra, fordi de er nødt til at arbejde mere ved siden af studierne og derfor ikke kan følge med, siger han.

Pulje for dårligst stillede

Regeringen vil komme dette problem i møde med en pulje på 150 mio., hvorfra de dårligst stillede kan søge støtte under deres uddannelse. Per Christian Andersen er dog langt fra sikker på, om en sådan pulje vil kunne gøre en forskel:

- Der er ikke lavet nogen forudgående undersøgelser, der påviser, om beløbet på 150 mio. er tilstrækkeligt. Beløbet kunne lige så godt være 500 mio. kr. – man ved det ganske enkelt ikke.

Udviklingen går i gal retning

EU’s Fattigdomsår er ved at nå sin afslutning. Målsætningen ved årets start var fra regeringen side klar: Fattigdommen og den sociale udstødelse i Danmark skulle mindskes, og et af de vigtigste redskaber hertil er at få flere i uddannelse.

Med et uddannelsesniveau, der har stagneret siden 2006, og et frafald af unge i ungdomsuddannelser siden 2005 kan det dog diskuteres, hvorvidt udviklingen i Danmark går den rette vej.

Trusler mod arbejdsmarkedet

Mange unge har stadig svært ved at bryde den sociale arv, og en afskaffelse eller forringelse af de hjemmeboendes SU kan bidrage til, at dette problem forværres.

Det har Danmark ikke brug for i en tid, hvor arbejdsmarkedet står over for en stor trussel i form af outsourcing af jobs, og hvor høj uddannelse – og dermed højere mobilitet på arbejdsmarkedet – derfor er den bedste sikring mod arbejdsløshed.

Beskæftigelsesfrekvens

Beskæftigelsesfrekvens fordelt på højest fuldførte uddannelse for personer på 35 år og derover:

Tallene taler deres tydelige sprog: Jo højere uddannelse, jo lavere risiko for længerevarende arbejdsløshed.

Kilde: Befolkning, uddannelse og arbejdsmarked (eksternt link)
Uni-C Statistik og Analyse for Undervisningsministeriet 2010