Hjerneforsker udløser krig på universitetet

Der tegner sig to noget forskellige historier om den 37-årige eliteforsker Milena Penkowa, når man spørger hendes kolleger og studerende fra Københavns Universitet.

Den ene historie handler om en usædvanlig godt begavet ung, kvindelig hjerneforsker, som lynhurtigt blev professor, modtog adskillige forsker- og talentpriser, trak millioner af forskningskroner til universitet og fik publiceret flere end 100 videnskabelige artikler på rekordtid. Et sandt forbillede - trods modstand fra gamle, sure professorer. Dette er den ene historie om Milena Penkowa.

Den anden historie handler om en kvinde, der formåede at rage uklar med en lang række kolleger og studerende, og som man i en årrække har mistænkt for at snyde med sine forskningsresultater. For øjeblikket spekuleres der i, om hun alene er blevet reddet gennem årene pga. sit nære forhold til universitetets ledelse.

Under mistanke

Efter at Weekendavisen ad to omgange har afdækket, at Milena Penkowa både er under mistanke for at fuske med sine eksperimenter og have misbrugt to-tre mio. kr. fra en forskningsbevilling til private formål, melder kilderne sig især til historie nummer to.

Morgenavisen Jyllands-Posten har talt med flere studerende og ansatte fra Københavns Universitet, og langt hovedparten tegner et lidet flatterende billede af hjerneforskeren. De fleste har bedt om anonymitet af hensyn til deres videre fremtid på universitetet, men undrer sig over, hvordan Milena Penkowa har overlevet så mange år, fordi der gentagne gange har været samarbejdsproblemer, ligesom hun i syv-otte år har været mistænkt for at snyde med sin forskning.

Milena Penkowa blev suspenderet som leder af Afdeling for Neuroprotektion under Institut for Neurovidenskab og Farmakologi i marts 2010 pga. mistanke om snyd. Det skal understreges, at hun fortsat kun er under mistanke.

Et medicinck leksikon

Dan Sonne Pedersen kom til Milena Penkowas afdeling i 2005. Han har skrevet speciale hos Milena Penkowa og har hende i dag formelt som vejleder på sin ph.d.-afhandling. Desuden har han to vejledere ved Aarhus Universitet.

»Jeg har hørt dårlige rygter om hende i årevis. Men det er først på det seneste, at det er gået op for mig, hvor megen ballade der er i forskningsmiljøet. Det er ligesom en krig. Det har været en overraskelse for mig, hvor mange af hendes kolleger der ikke regner hende som en speciel tung forsker. Fronterne er virkelig trukket op,« siger han.

Dan Sonne Pedersen har aldrig personligt oplevet Penkowa snyde.

»Hun er et omvandrende medicinsk leksikon og teoretisk meget begavet. Men hun er nok hurtigere, end hvad godt er. Tingene skal bare af sted. Og mange studerende har haft samarbejdsproblemer med hende. Jeg har oplevet nogle, der gik grædende fra hendes kontor, og én, der direkte blev bortvist fra hendes laboratorium. Man skal huske, at 9 af 10 ikke frafalder deres ph.d. pga. det faglige, men pga. studievejledningen eller forholdet til deres vejleder,« siger han.

Fået mundkurv på

En anden tidligere studerende hos Milena Penkowa kalder ligefrem forskeren for »bindegal« med henvisning til hendes temperament.

Allerede i 2002 blev der rejst tvivl om Penkowas forskning, da et bedømmerudvalg på tre personer afviste hendes doktordisputats. Men den daværende dekan ved Det Sundhedsfaglige Fakultet og nuværende rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, valgte - højst usædvanligt - at fremlægge dele af hendes forskning for to udenlandske eksperter. Eksperterne mente, at Penkowa kunne have ret i sine påstande, og så lukkede sagen.

I 2008 var der igen problemer. Kollegaen, professor i cellebiologi Elisabeth Bock, fik kendskab til tre studerende, som ikke kunne gentage resultaterne fra Penkowas laboratorium. Sagen endte hos universitetets interne Praksisudvalg, som endte med at frikende Penkowa.

»Jeg kan ikke fortælle i detaljer om de uregelmæssigheder, vi observerede. For jeg har fået mundkurv på, efter at Praksisudvalget havde undersøgt Penkowa og frikendt hende. Jeg må ikke fortælle, hvad vi undersøgte, og jeg må ikke fortælle, hvad jeg var utilfreds med,« siger Elisabeth Bock.

Hun frygter dog en ny skandalesag.

»Der er så mange ting, der viser sig ikke at hænge sammen. Vi har en fond, som er rystet over, hvad fondens penge er brugt til. Og nu står vi med tredje klage over uredeligt arbejde. Står vi over for universitetets Anna Castberg,« spørger Elisabeth Bock med reference til den tidligere museumsdirektør, som pyntede på sit cv.

Kan være varigt belastet

Den seneste sag om uredeligt arbejde fra i år blev udløst, da to kvindelige studerende henvendte sig til Penkowas chef, institutleder Albert Gjedde, fordi de studerende opdagede betydelige forskelle mellem forskningsresultaterne og det udkast, Penkowa sendte til en videnskabelig artikel om væv fra lymfekræftpatienter.

Albert Gjedde siger, at »det er en personsag, som han ikke udtaler sig om.«

Men i en intern redegørelse om Penkowa fra oktober 2010 skriver Albert Gjedde:

»Samlet sandsynliggør forløbet dels en så groft uagtsom udøvelse af videnskabelig praksis, dels en så groft uagtsom udøvelse af praksis for vejledning og ledelse af yngre forskere og omgang med kolleger, at Milena Penkowas troværdighed som forsker og forskningsleder kan være varigt belastet.«

Hvorfor ikke tidligere?

Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor har universitetet ikke kulegravet Penkowas forskning tidligere?

Flere peger på Penkowas tætte forhold til rektor Ralf Hemmingsen og tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) som forklaring.

Eller som den ph.d.-studerende Dan Sonne Pedersen siger:

»Jeg tror, at hun har været et stort aktiv for universitetet. Medierne elsker hende. Hun trækker millionbevillinger hjem. Og hun har været et stort forbillede for de studerende.«

Det er ikke lykkedes at træffe Milena Penkowa for en kommentar. Fredag kaldte hun via sin advokat, Peter Skau-Andersen, mediernes fremstilling af sagen for ensidig og ukorrekt, men ønskede ikke at kommentere sagen yderligere.