Indisk far franarret børn til adoption

Et børnehjem sendte børn til Danmark. Men børnene blev franarret en indisk mand, siger indisk politi.

Artiklens øverste billede

Det indiske forbundspoliti, CBI, mener, at et børnehjem i Indien har narret børnene fra Ramesh Kulkarni. Hans børn blev efterfølgende adopteret til Danmark.

Det oplyser DR-programmet 21 Søndag.

Tv-programmet fortalte historien i 2007, hvorefter Familiestyrelsen lukkede for adoption fra Indien. Men en undersøgelse kom frem til, at manden godt var klar over, at børnene blev bortadopteret. Derfor blev der igen åbnet for adoption fra Indien.

Men nu bakker det indiske forbundspoliti ifølge 21 Søndag op om manden. Efter Ramesh Kulkarnis kone døde afleverede han for otte år siden sine børn på børnehjemmet Preet Mandir. Ifølge manden selv skulle børnene kun være midlertidigt på børnehjemmet, indtil han igen kunne tage sig af dem. Men han kom aldrig til at se dem igen, for de blevet adopteret til Danmark.

Ny indisk holdning

De papirer, som Kulkarni skrev under, viste sig nemlig at handle om bortadoption, og ikke indskrivning på børnehjemmet som manden troede.

- Lederen fik på bedragerisk vis faderen til at skrive under på overdragelsespapirerne på alle børnene og fik dem bortadopteret uden faderens samtykke til de lumske planer, konkluderer CBI i en foreløbig undersøgelse.

De indiske myndigheder er tidligere nået frem til, at manden var klar over, at han bortadopterede sine børn.

Revisionsfirmaet Ernst & Young lavede i 2007 en rapport, som slog fast, at det danske adoptionsbureau AC Børnehjælp havde overholdt lovgivningen omkring ikke at betale for formidling af børn til Danmark fra Indien.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.