Ensom grupperejse til Cuba

En dansk turist får nu 8.000 kr. tilbage for sin Cubarejse. Han var eneste rejsedeltager.

Artiklens øverste billede
Den danske turist havde set frem til en rundrejse sammen med andre. Foto: Colourbox

Han havde set frem til selskab og til at møde nye mennesker både fra Danmark og fra andre lande, da han i fjor hos Svane Rejser købte en rundrejse til Cuba.

Men dét med selskab og gruppe-oplevelser blev der ikke meget af, da en københavnsk mand i fjor drog på en næsten to uger lang ferie i det mellemamerikanske land.

Faktisk blev det en noget ensom rejse for manden, for det viste sig, at han under hovedparten af rejsen var den eneste rejsedeltager, og han tilbragte således 6 ud af 10 rejsedage i Cuba alene sammen med guiden.

Stor skuffelse

Det var så stor en skuffelse for manden, at han efter hjemkomsten klagede til Pakkerejse Ankeænævnet og forlangte at få halvdelen af rejsen pris på 20.000 kr. refunderet.

Manden havde nemlig regnet med, at han var del af en rejsegruppe, som sammen skulle opleve Cubas kultur og natur.

Og den formodning havde han fået fra rejsebrochuren, hvor der blandt andet stod:

Fik tilbudt anden rejse

"Når du har spist morgenmad, samles alle rejsende i gruppen (ofte deltager mange forskellige nationaliteter)."

Men et par måneder inden afrejsen blev manden ringet op af rejsebureauet, som fortalte, at rejsen var blevet aflyst. I stedet blev han tilbudt en anden Cuba-rundrejse i stil med den han oprindelig havde bestilt, forlød det.

Det sagde han ja tak til og fik i den forbindelse et fire dage længere ophold på Cuba.

Det var dog først, da han sad i flyet, at det gik op for ham, at han var eneste rejsedeltager på turen.

Overladt til eget selskab

De øvrige deltageres rejse var blevet flyttet til et andet tidspunkt, og manden var således overladt til sit eget og rejseguidens selskab under hovedparten af opholdet på Cuba. Enkelte dage deltog også en 70 årige nordmand i programmet.

"Jeg blev ikke underrettet om, at jeg var eneste turdeltager. Var jeg blevet underrettet, var jeg ikke taget afsted," skriver manden i sin klage til Pakkerejse Ankenævnet.

Han er også utilfreds med, at tre planlagte udflugtsfrokoster blev ændret til, at manden skulle spiste hotellets frokost.

"Jeg troede, at det jeg købte, var en grupperejse med engelsktalende rejseleder og med deraf følgende muligheder for at møde mennesker fra andre dele af verden samtidig med, at man rejste rundt og så Cuba...Det er ikke særligt morsomt at finde ud af, at man er eneste turdeltager, når man netop har siddet i flyet og glædet sig til at møde de andre turdeltagere."

Ensom velkomstmiddag

Han understreger, at guiden var en udemærket guide, men at han har svært ved at forstå, hvorfor han ikke inden afrejse fik besked om, at han var eneste rejsedeltager.

Han konstaterer også, at det ikke er særligt morsomt at indtage den programsatte velkomstmiddag og farvel- middag alene.

Under sagens behandling i ankenævnet erkender rejsebureauet da også, at man burde have orienteret den enlige rejsedeltager noget før om, at der ikke var andre deltagere end ham, men bureauet henviser til, at turen ikke er blevet kaldt en grupperejse eller lignende.

Men ifølge ankænævnet har rejsebureauet beskrivelse af turen givet det indtryk, at man rejste sammen i en flok.

Derfor er manden berettiget til et nedslag i prisen, lyder kendelsen, og han skal således nu have 8.000 kr. tilbagebetalt.

Læs også: Defekt autocamper ødelagde ferien

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.