Læserne: Der må være en grænse

Er det i orden at få op til 1,3 mio. kr. om året for at passe sit eget handicappede barn?

Ja, mener en betydelig del af jp.dk's læsere. Blandt dem er Peter Lykkegaard, Fredericia, som skriver:

"Giv forældre der vælger at passe deres handicappede barn i hjemmet en mio. kr. om året som fast ydelse. Samfundet kunne spare milliarder. Har man et barn med alvorlige handicaps, så er man på 24 timer om dagen, alle ugens 7 dage, hver måned, år ud og år ind."

Carina Hansen, Odense N, er af samme mening:

"Jeg bliver så ked af det og gal over den uvidenhed, som folk tilkendegiver i denne debat. Jeg har en lille datter på 4 år som er handicappet. Inden jeg fik hende, havde jeg et job, som jeg elskede og som jeg forventede at have i mange år endnu. Jeg valgte ikke at få et handicappet barn og min lille datter valgte ikke at blive født handicappet. MEN situationen blev alligevel således, og så er det altafgørende for familiens ve og vel at man kan tage sig af sit barn, hvilket er et fuldtidsjob...."

Og Carsten Mortensen, Aalborg, mener, at ordningen rent samfundsøkonomisk er ganske fornuftigt:

"Det er jo meget simpelt. Du kan ifølge loven KUN få kompensationen, hvis barnets handicap umuliggør pasning udenfor hjemmet, og hvis det bør være en forælder der passer det. I så fald kompenseres forældrene for den tabte indkomst - det kan da ikke være urimeligt, når de betingelser SKAL være opfyldt. Det er altså ikke et valg, men i følge loven og kommunen en nødvendighed, når det udbetales. Eneste alternativ er institutionsplads, som sagtens kan være 1 mio. eller mere."

"Under al kritik"

Blandt de mange læsere, der har taget ordet i debatten, er der dog foreløbig flest, som mener, at der må være en grænse.

"Skæbne forpligter som vores prins siger. Jeg misunder bestemt ikke forældre med handicappede børn, men helt ærligt - over en million for at passe sine egne børn...", skriver Brian Faurskov, 8200 Århus N.

C Clausen, København, kan heller ikke forstå, at nogen kan få over en mio. kr. fra det offentlige for at passe sit eget barn:

"Mange folk på arbejdsmarkedet knokler røven ud af bukserne, har knap tid at være sammen med deres egne børn og får en løn der ligger under 20.000 pr md. Jeg er rystet over, at man kan få så mange penge for at passe sit eget barn. Det er uanstændigt! Det er under al kritik."

Reglerne

Ifølge de nuværende regler skal en forælder have udbetalt den sum, som han eller hun fik i løn på sin arbejdsplads, inden man valgte at gå hjemme og passe barnet. Dermed kan der være stor forskel på, hvor meget den enkelte forælder får i tabt arbejdsfortjeneste for at passe sit eget handicappede barn.

Regeringen vil lægge et loft på godt 19.300 kr. om måneden over, hvor meget en forælder kan få udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste.

Om den grænse skriver Thomas Due, Århus:

"Det er for så vidt i orden med et loft, men 19.800 om måneden er LATTERLIGT lavt. Loftet skal sættes MINIMUM til det dobbelte, hvis ikke det tre-dobbelte. Husk på at en døgn-institutionsplads til et handikappet barn vil være væsentligt dyrere. Desuden er det at passe et handikappet barn ikke et 8-16 job. Det er 24-7, 365 dage om året. At sætte et loft 19.800 om måneden er simpelthen at holde folk med et handikappet barn for hån."

Torben Thorup, Horsens, skriver om samme problemstilling:

"Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er vel den eneste tilbageværende sociale-/indkomsterstattende ydelse her i landet uden loft. I forhold til alle andre ulykker folk udsættes for (sygdom, arbejdsløshed, førtidpension mv.), kompenseres den evt. mistede indkomst maksimalt med højeste dagpengesats. Evt. supplerende erstatninger derudover afhænger af overenskomster og forsikringer. Hvorfor det skal være anderledes for forældre, som forsørger et barn med et handicap, er vel ikke indlysende."

At samfundet ikke har uanede økonomiske ressourcer er også afgørende for Satats Jensen, København:

"Hvis man til enhver tid bøjer af og afviser at der ikke er noget loft, så vil vi hurtigt stå i den økonomiske ruin. Så længe pengene ikke er uendelige, er vi nødt til at prioritere. Dette er i øvrigt forskellen på borgerlige og venstreorienterede. Sidstnævnte afviser, at der skal prioriteres i disse spørgsmål.

Konkret forslag

Et konkret forslag kommer fra Carsten Snedsted, Odense:

"Lønkompensation er ikke den rigtige "aflønning". Man må forholde sig til opgavens sværhedsgrad og omfang. Det ville kunne gøres ved at aflønne efter reglerne om formidlet døgnpleje, hvor ét barn kan udløse 1 plejevederlag, mens et andet barn f.ex. udløser 5 x plejevederlag.Det må ikke være den hidtidige løn, der bestemmer kompensationens størrelse. På den måde vil man få henholdsvis en million og ingenting (FP) for det samme arbejde."

At den nuværende ordning ikke behøver at være dyrere i forhold til offentlig pasning er afgørende for flere læsere. Det gælder eks. både

Marian Christensen, Dragør, og Dinah Hamann-Jungersen, Farum. Sidstnævnte skriver:

"Jeg er SÅ harm over nogle af disse indlæg. Jeg er også misundelig . . . . over dem, der har raske børn, der kan komme på arbejdet, have et socialt liv, ha "alene"-tid og ikke mindst misundelig over, at de har "et liv". Alternativet er døgninstitution! Hvad mon er dyrest? at give mig 25.000 kr i løn før skat eller døgninstitution?????"

LÆS OGSÅ: 1.350.060 kr. for at passe sit eget barn

HVAD MENER DU? Kan man sætte pris på forældres omsorg?