Militæret er nu valgfrit
De unge er så vilde med at komme ind til forsvaret, at det ikke længere er nødvendigt at tvinge nogen i trøjen. Værnepligten er i praksis sat ud af kraft.
Kammeratskab, uddannelse med løn og eventyr i Afghanistan.
Forsvaret lokker med så meget, at et stigende antal danske mænd og kvinder frivilligt melder sig til at kravle i grøfter og rense geværer. Hvert år skal forsvaret bruge 6.500 værnepligtige. Men for første gang er det ikke længere nødvendigt at tvinge unge mænd ind i forsvaret, for frivillige har allerede besat pladserne. Derfor har forsvaret i 2010 fjernet de numre, som tvinger de 18-årige i den grønne trøje, når de skal trække lod om værnepligten på Forsvarets Dag (session). Siden man forkortede værnepligtstiden til fire måneder i 2005, har antallet af frivillige været støt stigende.
Næste 100 pct. frivillige
»Forsvaret har aldrig oplevet så mange frivillige. For et år siden havde vi 91 pct. frivillige. Nu nærmer vi os 100 pct., og det vil sige, at ingen bliver tvangsindkaldt. Mig bekendt er det aldrig sket før. Det kan selvfølgelig ændre sig, men i øjeblikket er værnepligten reelt sat ud af kraft,« oplyser oberstløjtnant Bo E. Engelbreth, chef for Forsvarets Rekruttering.
Han vurderer, at især krigen i Afghanistan og piratjagten med krigsskibet ”Absalon” har været rigtig god markedsføring for forsvaret. Desuden henviser Bo. E. Engelbreth til finanskrisen som årsag til, at flere frivilligt vil stå ret og gøre honnør. Forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) kalder tendensen »særdeles positiv« og bruger den som nok et argument for at afskaffe værnepligten:
»Modargumentet har været, at vi ikke kunne motivere nok unge uden værnepligt. Nu kan vi se, at vi ikke skal være bekymrede.«
Værnepligt består
Men forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) vil ikke røre ved værnepligten:
»Vi ved ikke, hvordan det ser ud om et år eller to. Og det er også et spørgsmål om den folkelige forankring,« siger hun.
