Folkekirken bliver spirituel

Umiddelbart ligner Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, sig selv.

Her er hele 25 meter til loftet. Her hviler store skulpturer af de 12 disciple langs væggene. Her troner billedhuggeren Bertel Thorvaldsens statue af Kristus over alterbordet. Og her - inde i kirkeskibet - mødes stilheden med malerier af tidligere biskopper og turisters nysgerrige blikke.

Men om aftenen sker der noget.

Hver torsdag, fredag og søndag slår domkirken fra 1829 de enorme døre op til natgudstjeneste.

Og så bliver der også åbnet for nogle større skabsdøre, hvis indhold man ikke lige forbinder med en klassisk søndagsgudstjeneste.

Bag dørene finder man det ene sted en kurv med små stykker spejle, ståltråd og en væg, hvor spejlstykkerne skal placeres. Meningen er, at man ridser sit navn, en bøn eller et håb på spejlet og sætter det op blandt de andre spejle. Det har flere hundrede kirkegængere gjort.

Folkekirken under forandring

Et andet sted i domkirken åbnes der om aftenen op for "Jobs Hjørne". Her ligger en bunke papirer, og her opfordres man til at skrive sin vrede eller bekymringer til Gud. Sedlerne placeres derefter på et ophængt kors. En vejledende seddel på væggen forklarer, at man sågar kan udtrykke sin frustration over at savne sex, være vred på sin svigermor eller ikke have vundet i lotto.

Spejlene og vredesbrevene er to eksempler på, at folkekirken i disse år er under forandring.

»Vi oplever, at folkekirken er ved at blive mere åndelig, spirituel, inderlig og individuel,« siger Per Buchholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen.

Han nævner folkekirkens natgudstjenester, babysalmesang med unge forældre og såkaldt spaghettigudstjenester for børn som eksempler på det individuelle.

»Hvor folkekirken tidligere samlede sognet som en enhed, sker der for øjeblikket en opblomstring af alternative former, som henvender sig til specifikke grupper. Traditionelt kommer man i kirken for at synge salmer og høre, hvad der bliver sagt. Nu har vi også fået klagebreve til Gud, og her i pinsen vil vi f.eks. se flere pilgrimsvandringer. Vi oplever en stor interesse for åndelighed, meditation og stilhed, som kommer til udtryk ved, at man f.eks. gerne selv vil formulere bønner. Vi har fået en helt ny spiritualitet, som giver troen krop og udtryk,« forklarer præsteformanden.

De unge søger det spirituelle

Det er især unge mennesker, som søger det spirituelle, forklarer Per Buchholdt Andreasen. Han har ingen præcise tal over fænomenet, men understreger:

»Det er min klare fornemmelse, at bevægelsen er meget udbredt.«

Men selv om det får kirken i øjenhøjde med flere yngre danskere, skal man være bevidst om, at det ikke går for vidt, tilføjer han:

»Den evangelisk-lutherske kristendom er udfordret. Pilgrimsvandring og det at tænde lys i kirken forbinder vi med den katolske kirke. Jeg har det godt med, at kirken følger med tiden, men de nye bevægelser må ikke overskygge grundlaget for folkekirken: forkyndelsen af evangeliet.«

Spørgsmålet er, om det er et bevidst kursskifte fra folkekirken, eller om det er kirkegængerne, der trækker folkekirken i den personlige og spirituelle retning:

»Jeg fornemmer, at det går begge veje. Præsterne opfatter jo også signalerne fra menigheden. Vi har haft mange år med materiel udvikling, og så er det ikke underligt, at man vender sig mod det åndelige. Måske er det også forstærket af finanskrisen,« vurderer Per Buchholdt Andreasen.

Påvirket af islam

Som forklaring henviser han også til, at mange indvandrere har bragt nye religioner til Danmark:

»Vi er blevet stærkt påvirket. Især fra islam, men også fra buddhismen og hinduismen. Danmark er blevet et religiøst supermarked. Og når man oplever, at tro betyder meget for andre, begynder man måske også at spørge, hvad tro betyder for en selv.«

Man kan også forestille sig, at den megen omtale af f.eks. ekstrem islamisme får folk til at søge væk?

»Ja, og det oplever vi også. Der er kommet en mere offensiv ateisme. Men jeg tror, at den største bevægelse repræsenterer øget interesse,« siger præsteformanden.

Folkekirken har de seneste år tabt adskillige medlemmer og andelen nærmer sig 80 pct. af danskerne. Og i en meningsmåling i april ville blot 54 pct. melde sig ind, hvis det skulle gøres aktivt. Hertil siger Per Buchholdt Andreasen:

»Tallene bekymrer mig da. Men jeg hæfter mig ved, at vi stadig er landets største forening, og ingen er jo tvunget til at være medlem. Folkekirkens overlevelse ligger i dens mangfoldighed. At vi får endnu flere tilbud, videreudvikler kirken - i forkyndelse og form - og møder mennesker, hvor de er. Det er også det, vi prøver nu.«