Nødhjælp havner hos danske børn

Danske børn har også brug for hjælp, lyder argumentationen fra humanitær organisation.

Danske skoleklasser vinder stort, når det handler om at fordele overskuddet fra de humanitære organisationers handel med julekort og gavekort.

Det skriver kristeligt-dagblad.dk.

Kortene fra blandt andre Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp sælges i poser til 25 kroner. Når samtlige udgifter til blandt andet administration og produktion er trukket fra, fordeler organisationen og den skoleklasse, der har stået for selve salget, overskuddet imellem sig.

Mindstepart til nødlidende

I Red Barnets tilfælde betyder fordelingen, at det direkte nødhjælpsarbejde får 2,83 kroner, mens skoleeleverne indkasserer 9,65 kroner.

Folkekirkens Nødhjælp tager til takke med 2 kroner, mens en klassekasse et sted i landet vokser med cirka 7 kroner.

Kommercielle fundraiserfirmaer afholder alle udgifter og agerer bindeled mellem skoleklasserne og de humanitære organisationer.

- Vi er taknemmelige. Men fordelingen af avancen skal dog fremgå mere tydeligt næste gang, siger indsamlingschef hos Folkekirkens Nødhjælp, Kenneth Kamp Butzbach, til Kristeligt Dagblad.

Ikke taget stilling til model

Det er første gang, at Folkekirkens Nødhjælp sælger julekort gennem et fundraiserfirma. Folkekirkens Nødhjælp har endnu ikke taget stilling til, om samarbejdet skal forsætte og i så fald på hvilke vilkår.

Red Barnet har i over 10 år solgt julekort gennem et andet fundraiserfirma og årligt modtaget 200.000-300.000 kroner på den facon.

"Danske børn har også brug for hjælp"

Imidlertid argumenterer Mogens Damgaard, kommunikationschef hos Red Barnet, for, at det giver god mening også at give penge til danske børn. Det tilgodeser danske børn med økonomisk ressourcesvage forældre, mener han. Pointen hos Red Barnet er, at salg af kort både støtter organisationens internationale arbejde og arbejdet for svært stillede børn i Danmark.

- Konceptet balancerer fint. Det internationale arbejde modtager støtte, og det gør danske børn fra mindrebemidlede familier gennem en større klassekasse. Selvfølgelig er der nogle fra meget velstillede familier, som så får del i penge, de ikke har brug for. Men fordi fordelingen sker kollektivt, undgår nogle elever at blive udstillet, og de kommer med på udflugter, de ellers ville gå glip af, siger Mogens Damgaard.

Lidt har også ret

Han understreger, at selv små beløb gør stor gavn internationalt. Langt over to millioner børn mister årligt livet af dehydrering som følge af kraftig diarre. Knap én krone koster en livgivende salt- og sukkerholdig vandopløsning.

- Der skal altså ikke sælges mange kort for at redde et barn, siger Mogens Damgaard.

Alligevel afviser han at rokke en brøkdel ved fordelingsgraden. Det ser generalsekretæren hos Foreningen Grønlandske Børn, Tina Frausing, derimod yderst gerne. Men hun tror, at det næppe er realistisk. Det skyldes, mener hun, dels, at de humanitære organisationer konkurrerer med hinandens julekortsalg, dels at skoleeleverne skæver til størrelsen på deres udbytte, når de vælger, hvem de vil sælge julekort for.

Kilde: Kristeligt Dagblad

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.