Annonce
Indland

Lømmelpakken får tæsk af eksperter

Regeringens såkaldte lømmelpakke får en hård medfart i høringsrunden af de eksperter, som Justitsministeriet selv har bedt om at se på sagen.

Advokater har advaret om, at virakken om knivloven risikerer at gentage sig i et forslag om en lømmelpakke forud for Klimatopmødet i København til december. Nu giver eksperter samme lømmelpakke drøje hug. Arkivfoto: Lars Krabbe

Kriminalforsorgsforeningen er fagforening for lærere, pædagoger og socialrådgivere hos Kriminalforsorgen, der administrerer de danske fængsler. De kalder lovstramningerne for "en bevægelse mod politistatslignende sanktionsformer" og påpeger, at du fremover sætter dit job på spil ved at deltage i en demonstration.

- Når du bliver varetægtsfængslet, bliver du revet ud af din familie, din hverdag, dit job, hele dit liv. Bare ved 30-40 dages fængsling er sandsynligheden for, at du mister jobbet, overhængende. Og du får gæld på grund af sagsomkostninger og på grund af de massive bødestørrelser, der er i lovforslaget, siger foreningens formand, John Hatting.

Stramningerne gør, at du kan anholdes og idømmes 40 dages fængsel bare for at hægte dig sammen med andre demonstranter.

Også Landsforeningen af Forsvarsadvokater anbefaler, at stramningerne droppes.

- Der er ikke noget, der indikerer, at hårdere straffe vil afholde folk fra at deltage i demonstrationer. Skærpelserne vil ramme mange flere, end de mere hårdkogte typer, som regeringen har i tankerne, skriver advokat Henrik Stagetorn i foreningens høringssvar. Han kalder høringen med den meget korte svarfrist for "et tomt ritual".

Østre Landsret har nægtet at lave en udtalelse inden for den korte tid.

- Vi vil ikke haste det igennem. Det er vigtige forhold, der skal drøftes, siger retspræsident Bent Carlsen.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her