Motorcyklist dræbt i vådt føre

En 49-årig mand fra Kaas blev lørdag eftermiddag dræbt på stedet, da han faldt af sin motorcykel og kurede ind i en modkørende bil. Ulykken sket på landevejen mellem Aabybro og Vadum i Nordjylland.

Ifølge Nordjyllands Politi mistede manden herredømmet over motorcyklen og faldt af maskinen. Herefter kurer han hen ad vejen og rammer en bil i modsatte kørebane.

- Der lå vand på kørebanen, som betød, at motorcyklen kom i slyng, og vi formoder, at han har kørt for hurtigt efter forholdene, siger vagtchef Bruno Brix.

Den 49-årige blev erklæret død på stedet af en læge, der var med i den modkørende bil.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen