19.000 spejdere beredt på skybrud

Husejernes bekymring for tagrenderne forud for det kommende skybrud, er intet af regne for de udfordringer der venter på Blå Sommer.

Artiklens øverste billede
Humøret er endnu højt på Blå Sommer i Kliplev. Foto: Carsten Andreasen

Danmarks største spejderlejr, Blå Sommer er ved at forberede sig på vejrgudernes raseri , der ventes at ramme lejren i Kliplev ved Aabenraa i form af kraftig regn.

Og her forud for vandets kommen er det den ægte spejdermentalitet, der præger lejren med 19.000 spejdere og frivillige.

”Vi har beredskabsplanerne på plads. Lejren har været forberedt i to år, og vi har selvfølgelig taget højde for, at der kan komme regn. Og så plejer vi jo at sige, at der ikke findes dårligt vejr, men kun dårlig påklædning," siger formanden for Blå Sommers tekniske udvalg Claus Thorsted.

Spejderne har allerede været i gang med at grave render rundt om teltene, strammet teltbardunerne og fundet presenninger frem. Og er det ikke nok, er der 200 kubikmeter flis på lager.

Beredt beredskab





Derudover står det frivillige brandvæsen i Kliplev klar ligesom der er gravemaskiner til at grave store render med og pumper til at pumpe vandet væk fra lavtliggende områder.

Spejderkorpset har desuden mulighed for at få leveret yderligere 60-70 kubikmeter flis i timen, hvis det bliver nødvendigt.

”Vi er ikke bekymrede, men derimod beredte”, siger Claus Thorsted.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen