- Opdateret 11/07/2009 kl. 17:37
16-årig dreng dræbt
En 16-årig dreng mistede fredag aften livet i en trafikulykke i Haderslev. Han var passager i en bil, hvis 18-årige chauffør ikke har kørekort.
Det var den 16-årige Nicki Nielsen, Øsby ved Haderslev, der fredag aften blev dræbt ved en trafikulykke på Færgevej ved Aarøsund øst for Haderslev, skriver jv.dk.
Drengen var passager i en bil, der blev ført af en 18-årig kvinde, der ikke havde kørekort.
Kvinden mistede herredømmet over bilen, da den ramte kantstenen på en trafikchikane, hvorefter den trillede rundt og med stor kraft kurede ind i et træ. Den 16-årige blev slynget ud og er formentlig blevet dræbt på stedet.
Den 18-årige fører slap derimod uskadt fra ulykken.