Sådan ser prinsen ud
Hoffotograf Steen Brogaard har taget de første officielle billeder af prins Joachims og prinsesse Maries lille søn.
Knap to måneder skulle prins Joachims og prinsesse Maries søn blive, før de første officielle billeder af ham bliver præsenteret for offentligheden.
Hoffotograf Steen Brogaard har taget billederne af den lille prins hjemme hos prins Joachim og prinsesse Marie på Schackenborg Slot i Møgeltønder.
Skal døbes den 26. juli
Den lille prins, der blev født 4. maj på Rigshospitalet, skal døbes søndag den 26. juli i Møgeltønder Kirke.
Prinsen er prinsesse Maries første barn og prins Joachims tredje barn, da han i ægteskabet med daværende prinsesse Alexandra har sønnerne prins Nikolai på ni år og prins Felix på seks år.