Badegæst brækkede nakken

Et udspring fra en badebro blev søndag fatalt for en 31-årig mand. Han kunne ikke se, at vandet kun var en meter dybt.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Casper Dalhoff

Ulykken skete i Vigen Strandpark ved Roskilde sidst på eftermiddagen. Den 31-årige, som er tysk statsborger og på ferie i Danmark, sprang ifølge vidner på hovedet i vandet fra en badebro. Tilsyneladende var vandet så grumset, at han ikke kunne se, at vandet kun var en meter dybt på stedet, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Andre gæster på stranden fik den bevidstløse mand reddet op af vandet og gik i gang med at yde førstehjælp. De kunne ikke finde nogen puls på manden, men en læge, der tilfældigvis befandt sig på stranden, og politiet fik ham genoplivet ved hjælp af hjertemassage.

Den tyske turist blev i bevidstløs tilstand kørt på sygehuset, hvor man konstaterede, at han har brækket nakken mellem anden og tredje nakkehvirvel og risikerer at blive lam.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen