Annonce
Indland

Kronprinspar: Det var udramatisk

Kronprinsparret følte sig ikke på noget tidspunkt i fare, efter at en bombetrussel førte til evakuering af deres fly i København og udsatte afgangen mod USA.

Kronprinsparret fik søndag en blid start på USA-rejsen i storbyen Chicago, hvortil de ankom forsinket, men sikkert efter bombetruslen mod deres fly.

- Der er rigtig meget, som jeg glæder mig til på denne tur, sagde kronprinsesse Mary, da hun og kronprins Frederik om formiddagen fik en kort indføring i arkitekturen i Chicago.

Rejsen går gennem flere amerikanske stater og slutter fredag. Programmet har fokus på energi og klima samt besøg blandt danske udvandrere.

Uheldig udtalelse

Parret nedtonede virakken ved flyafgangen i København.

- Vi oplevede det som udramatisk, sagde kronprins Frederik. Han roste "relevante myndigheder" for at "tage rigtigt hånd om situationen" i lufthavnen.

Kronprinsparret så ikke manden, som fremsatte en bemærkning, der kunne forstås som en bombetrussel mod flyafgang SK 943.

- Det var nok en forkert udtalelse på et forkert sted, vurderede kronprinsesse Mary, da parret besigtigede flere eksempler på markant arkitektur ved Chicago-floden i byens centrum.

Begge var iført præsentabelt, men afslappet tøj til fremvisningen, som to lokale arkitekter stod for. Kronprins Frederik varmede sig ved et halstørklæde af silke på den kølige forårsdag, hvor solstrejf dog slap igennem.

Kronprinsen forsikrede om, at det går godt med foden, som kan skadede ved et kælkeuheld. Han støttede sig til to blå krykker og sukkede i spøg, at han gerne ville låne det køretøj, som en amerikansk politibetjent et stykke borte benyttede. Det var en slags elektrisk løbehjul.

Dansk design

Blandt bygningerne, som kronprinsparret fik fremvist udefra, er Marina City, to højhuscylindre, som rummer parkeringshus nederst og ovenpå lejligheder med altaner. Desuden er der butikker. Byggeriet blev opført i 1960'erne og blev set som banebrydende i forsøget på at genskabe liv i bymidten uden for kontortid. Det medvirkede også til at hindre, at de hvide, når de skulle finde bolig, flygtede ud til forstæderne.

Der er andre bygninger nærheden, der er fra forskellige historiske perioder, og som er med til at give Chicago et præg - Trump Tower, avisen Chicago Tribunes hus og Wrigley-bygningen.

Bagefter kørte kronprinsparret væk i en miljørigtig GMC Yukon Hybrid-firehjulstrækker og havde følgeskab af den danske ambassadør i Washington, Friis Arne Petersen, og dennes hustru, Birgitte Wilhelsen, som er med rundt på USA-turen. Forude ventede en frokost med Chicagos mangeårige borgmester, Richard M. Daley.

Senere søndag skulle kronprinsparret se på mere arkitektur og design i Chicago, heriblandt dansk design.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Overset vitamin skal redde mine knogler
K kan stå for klodset og for knoglebrud, men er også navnet på et mægtig interessant vitamin, som formentlig har indflydelse på, hvor stærke dine knogler bliver. Se, hvor i din mad du finder det. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her