Veto mod at lade SU stige langsommere
De studerende vil fremover også få skruet deres SU op i takt med lønnen i den øvrige del af samfundet.
Det lover SF og De Radikale som forligspartner om Statens Uddannelsesstøtte (SU), efter at Venstre og De Konservative har luftet tanker om lade SU stige langsommere.
SF-gruppeformand Ole Sohn garanterer, at SU ikke bliver ændret, så den reguleres i takt med prisstigningerne i stedet for lønstigningerne, som det sker i dag.
Den radikale skatteordfører Poul Erik Christensen vil heller ikke være med til at ændre på SU-forliget.
V og K lufter tanken om at bremse SU-stigningen i Børsen mandag.
/ritzau/