Minister: Golf er ikke i almenvellets interesse

Miljøminister Connie Hedegaard (K) skruer nu bissen på over for kommuner, der benytter eller har planer om at benytte ekspropriationstruslen til at tvinge enkelte lodsejere til at afgive jord af hensyn til golfbaneanlæg. De kommuner går i ministerens øjne for vidt.

»Jeg får klart fornemmelsen af, at der er behov for at se kritisk på, om praksis er ved at udvikle sig i uheldig retning,« skriver hun i et advarende brev, der burde være dumpet ind ad brevsprækken hos formanden for Kommunernes Landsforening (KL), borgmester Erik Fabrin (V), her til morgen. Anledningen er medieomtale af en række konkrete eksempler på kommunal ekspropriation til golfbaner og den harme, lodsejerne og i øvrigt ofte også Danmarks Naturfredningsforening i den anledning har udtrykt.

Morgenavisen Jyllands-Posten har bl.a. nævnt eksempler fra Kolding og Mariager Fjord.

Ekspertvurdering

Forvaltningsretseksperten, professor Claus Haagen Jensen fra Aalborg Universitet, har tidligere fastslået, at kommunerne formelt er i deres gode ret til at benytte sig af ekspropriation i forbindelse med f.eks. idrætsanlæg, der gavner almenvellets interesser.

Det har flere folketingspolitikere imidlertid erklæret sig uenige i. Både Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, og Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, har betegnet en konkret ekspropriation ved Kolding som »uacceptabel« og »magtmisbrug« og helt generelt »et sidste redskab i værktøjskassen, der kan tages i brug i forbindelse med opførelse af vigtige samfundsanlæg som f.eks. motorveje m.m.,« som Dohrmann har udtrykt det.

Miljøministeren lægger sig nu på linie:

»Det er klart, at der bør være en samfundsvigtig begrundelse for at ekspropriere privat ejendom. Jeg har netop fremlagt et forslag, hvori ikke engang jord til de kommende nationalparker skal kunne tvinges fra lodsejerne. Det er på den baggrund klart, at jeg med mine borgerlige øjne også må afvise, at golfbaneanlæg og den slags er det, der var tænkt på med grundlovens ord om almenvellets interesse,« siger Connie Hedegaard.

mads.stenstrup@jp.dk

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.