4,1 mia. kr. for at få rent vand

De samme penge kunne give langt mere rent vand, hvis tingene blev gjort mere omkostningseffektivt, lyder det i et debatoplæg fra Lomborgs Institut for Miljøvurdering.

Hvor meget renere skal vandet være i Danmark?

Og hvor meget er vi villige til at betale for det?

Det er nogle af spørgsmålene i et debatoplæg om indsatsen for et bedre vandmiljø, som direktør Bjørn Lomborg og Institut for Miljøvurdering i dag sender på gaden.

»Vores beregninger viser, at vi i dag bruger 4,1 mia. kroner om året på at leve op til kravene fra de to vandmiljøplaner, der er sat i værk. Men vi kunne få en noget større effekt, hvis vi brugte de samme penge på en anden måde. Et af problemerne er, at vi aldrig har talt om, hvor meget renere det skal være, og hvor meget vi er villige til at betale,« siger Bjørn Lomborg.

»Når det handler om at nedbringe forureningen med kvælstof, bør vi reducere der, hvor vi kan gøre det billigst. Her ved vi, at afgifter ville kunne gøre det langt billigere, end det sker. Alligevel vælger vi at lade en del af reduktionen ske ved at etablere flere økologiske landbrug - selv om beregninger viser, at det er mange gange dyrere end ved f.eks. at reducere udledningen via afgifter.«

Store udfordringer

Danmark står lige nu over for to store udfordringer på vandområdet. Vi skal leve op til EU's Vandrammedirektiv, der stiller krav om en stærkt øget indsats for at sikre et renere vandmiljø, og så er arbejdet med at forberede en Vandmiljøplan III i fuld gang. Et udvalg kommer omkring 1. december med en evaluering af de to hidtidige vandmiljøplaner.

Ifølge Lomborg skal man alene i Storbritannien bruge mellem 42 og 143 mia. kr. på at gennemføre EU's Vandrammedirektiv, så vi står også i Danmark foran meget store regninger.

»Mange tror, at vandmiljøplanerne blev gennemført for at fjerne iltsvindet. Men det er helt forkert, for det kan de ikke gøre ret meget ved. Ved at skære forbruget af kvælstof ned til det halve, har vi reduceret iltsvindet med ca. 10 pct. Hvis vi valgte Naturrådets anbefalinger, så vi fik en reduktion på 75 pct. i udledningen i forhold til 1980'erne, ville det være nødvendigt at omlægge hele dansk landbrug til økologisk drift. Alligevel ville vi stadig have 80 pct. af det iltsvind, vi havde i 1980'erne. Det ville ganske vist give bedre grundvand samt bedre vand i åer, vandløb, fjorde og søer. Men når det handler om iltsvind, er det ikke her, vi kan få de store forbedringer,« mener Bjørn Lomborg.

Han betegner et forslag fra forskningsleder Lars Gårn Hansen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF, om at indføre en slags pantsystem på landmændenes brug af kvælstof som en oplagt mulighed for at få en mere omkostningseffektiv indsats.

Pantafgift

Lars Gårn Hansen, der sidder i en af de arbejdsgrupper, som om kort tid kommer med oplæg til den kommende Vandmiljøplan III, siger:

»Den nuværende regulering af landbrugets kvælstofforbrug koster skønsmæssigt samfundet omkring to mia. kr. om året. De undersøgelser, der findes, tyder på, at man kan spare omkring halvdelen ved i stedet at indføre pantafgift på kvælstoffet. Derfor skønner jeg, at man kan spare mellem en halv og en hel mia. kr. om året ved at indføre en pant i stedet.«

Det er et omfattende sæt normer og regler, der i dag regulerer dansk landbrug og landmændenes forbrug af kvælstof. Der er regler for brug af kunstgødning, regler for størrelse på gylletankene, hvornår der må køres gylle ud, hvordan der skal fodres o.s.v.

»Man burde i stedet se på indholdet af kvælstof i de produkter, landmanden bruger - som foder og kunstgødning - og pålægge det en pantafgift. Herefter skulle man se på indholdet af kvælstof i de produkter, landmanden leverer i form af mælk, kød og afgrøder fra markerne, og så betale panten tilbage. Det ville betyde, at landmanden kun ville komme til at betale afgift af tabet af kvælstof. Resultatet ville være en langt mere effektiv reduktion af kvælstofforbruget end i dag. Man ville reelt lægge en afgift på tabet af kvælstof, og det er jo netop det, det hele handler om,» mener Lars Gårn Hansen.

Der er dog en række forbehold. En landmand vil således kunne tjene store penge ved at satse på afgrøder som ærter og kløvergræs, fordi de optager kvælstof fra luften. Netop de to afgrøder vil derfor kræve en anden ordning.

Ingen tillid

Præsidenten for Landbrugsrådet, Peter Gæmelke, er ikke ubetinget begejstret:

»Problemet er, at vi ikke har tillid til, at pengene kommer tilbage til landbruget. Samtidig tror jeg ikke på, at politikerne vil acceptere, at dem, der bare vil betale, kan bruge så meget gødning, de vil. Men hvis man fjernede alle de øvrige bånd, var det dog en overvejelse værd,« siger Peter Gæmelke.

lars.from@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen