Venstres partitop: Tid til forandringer og debat

Partitoppen vil overbevise Venstres kritiske borgmestre og kommunalfolk om, at det er tid til reformer.

Den 20. november er det to år siden, at 1.077.858 danskere gik i stemmeboksen og satte kryds ved Venstre, der overtog Socialdemokratiets position som landets største parti med 31,2 pct. af stemmerne under sloganet "tid til forandring".

I weekenden er det tid til status, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) går på talerstolen i Herning Kongrescenter foran 1600 Venstrefolk. Men baglandet vil ikke bruge landsmødet på kun at rose regeringens resultater.

Der er lagt op til konfrontation og hård debat mellem partitoppen og det kommunale bagland om, hvordan fremtidens danmarkskort skal tegnes.

Færre kommuner

Fynske og jyske Venstreborgmestre ruster sig til overlevelseskampen og sender forud for landsmødet klar besked til partitoppen om, at man ikke vil tromles med diktat fra Slotsholmen om fremtiden. Regeringen vil først komme med sit udspil til en kommunalreform, når Strukturkommissionen afleverer sin rapport omkring nytår. Men meget tyder på et farvel til amterne og færre, større kommuner.

Venstres næstformand og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skal forhandle en ny kommunalreform på plads i løbet af foråret.

Han frygter ikke, at en kommunalreform, der kan koste borgmesterkæder i Venstre, vil splitte partiet.

»Vi er ikke blege for at udfordre os selv og det, vi står for. Strukturdebatten er eksemplet på, at Venstre tør sætte en debat, som bestemt ikke bliver klappet hjem. Man skal lede længe efter et bagland, der i den grad har følelser, engagement og bevågenhed i debatten. Uden at prale af egen storhed, så er det nemmere at være modig i debatten, hvis man ikke har nogen nævneværdig repræsentation i landets kommuner og amtsråd,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Deltagerne på Venstres landsmøde skal ikke stemme om partiets holdning til, hvad der skal ske med kommunerne og amterne, og hvor velfærdsopgaverne skal løses. Men medlemmerne får mulighed for at blive hørt fra talerstolen, og det er netop den politiske dialog og kamp på argumenter, som muliggør reformer, mener Lars Løkke Rasmussen.

»Der er altid unge i Venstre, som vil nedlægge amterne. Hvis man forestiller sig, de insisterede på, at der skulle være en afstemning på landsmødet sidste år, så er det 100 procent sikkert, medlemmerne havde stemt det ned. Dermed havde man udstedt en livsgaranti til amterne,« forklarer han.

Dermed banker partiets næstformand igen de 13 Venstre-forfattere af 10 liberale teser på plads.

Fraktionen med københavnerborgmester Søren Pind i spidsen måtte i august trække et forslag om at sende teserne til afstemning på landsmødet.

Venstre-oprørerne krævede en mere liberal profil, markante skattelettelser og lavere overførselsindkomster.

»Vi skal skabe en god ramme om debatten og lade den leve på en anstændig måde, hvor man ikke insisterer på at kortslutte debatten, som om man kun kan være en rigtig helt, hvis man vil afskaffe alt i morgen,« siger Lars Løkke Rasmussen skarpt med adresse til både unge liberale løver, de konservative, erhvervslivet og økonomiske eksperter, som mener, det haster med vidtgående velfærdsreformer.

På det område har Venstre ingen hastværk. Partiet vil ikke sætte sin position over styr som et masseparti på den politiske midte med markante liberale mærkesager.

Ved folketingsvalget i 2001 fik Venstre succes ved at indgå en kontrakt med vælgerne, hvor opskriften var frihed og tryghed for det enkelte menneske i fællesskabet samt et centralt løfte om, at overførselsindkomsterne ikke var truet. Og de løfter rokkes der ikke ved, selv om udgifterne til overførselsindskomster stiger:

»Vi indgår ikke kontrakter for bagefter at skrive et brev, ligesom når det bliver for dyrt for et forsikringsselskab, at vi desværre er nødt til at afbryde og stoppe forretningsforbindelsen. Det gør vi ikke,« fastslår Lars Løkke Rasmussen.

To afgørende temaer

Danskernes hverdag og dansk politik vil blive præget af to afgørende temaer resten af valgperioden og frem. Det er kommunalreformen og den regeringsnedsatte velfærdskommission, som skal forberede arbejdet med velfærdsreformer.

»Vores evne til at turde træffe de rigtige beslutninger i kølvandet på debatten er bestemmende for, om vi også om fem, 10 og 15 år kan være med til at stå i spidsen for et samfund, der bygger på to grundlæggende principper,« siger Lars Løkke Rasmussen og forklarer:

»Vi har fanget det moderne menneskes forventninger om størst mulig individuel frihed og handlerum med ønsket om at leve i et fællesskab med tryghed. Vi skal værne om velfærdssamfundet og have et sikkerhedsnet, men vi vil ikke have en omklamrende stat. Skattestoppet sætter grænser for det offentliges ekspansion, og vi skal indføre mekanismer, så man kan leve i fællesskabet og stadig få lov til at lade sine egne værdier slå igennem ved selv at vælge hjemmehjælp, skole, osv.«

Reformer vil ikke alene sætte mennesket før systemet, mener Lars Løkke Rasmussen. Det er værdidebatten, der skal rykke holdninger og ændre danskernes adfærd og opfattelse af rettigheder.

»Værdidebatten handler ikke om, hvem der skrev hvad i et skoleblad for 20 år siden. Den handler om, hvilke fordringer jeg kan tillade mig at have på andres vegne. Det er ikke ligegyldigt, om jeg kører 173 km i timen på motorvejen, fordi det ikke kun har betydning for mig selv, men også har en afledt effekt på andre.«

Holdningsskifte på vej

Lars Løkke Rasmussen oplever, at der er et holdningsskifte på vej blandt danskerne fra at have en krævementalitet til større selvjustits og ansvarlighed. Moralen eller selvjustitsen skal gerne brede sig til andre områder - så man spørger sig selv, om det er rimeligt at gå på efterløn efter relativt få år på arbejdsmarkedet, når samfundet har sponseret en dyr universitetsuddannelse.

Men Venstres formand tvivler dog på, at en værdiændring i retning af større selvjustits er et tilstrækkeligt middel til at få bragt de dyre velfærdsordninger ned. Ideen er, at værdidebatten skal gøde jorden for kommende reformer:

»Som politikere kan vi kun flytte noget i virkelighedens verden, så længe vi har mandat til det. Det er en hårfin balance at være leder og gå foran flokken og omvendt ikke marchere for mange meter foran, så forbindelsen tabes. Værdidebatten har derfor betydning som en slags elastik mellem flokken og lederen, der vandrer foran. Hvis vi kan få den debat op at køre, så kan vi også få længere elastik,« siger han.

anne.mette.svane@jp.dk

jette.maressa@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen