Små færger slipper for EU-udbud

Kommuner, der lægger havne til de mindste danske færgeruter slipper nu for at sende færgedriften i udbud.EU-Kommissionen er bl.a. efter dansk pres klar til at fastsætte nye og mere enkle regler på færgeområdet, så færger med under 100.000 passagerer om året ikke skal ud i et egentligt udbud. Dermed slipper 24 danske småfærger, der får offentligt tilskud, for et udbud. I stedet kan de nøjes med hvert 12 år at høre, om andre er interesserede i at byde på færgedriften.

- Det er en stor lettelse at kommunerne slipper for at sende de små færger i udbud. Udbuddene har kostet meget i både kræfter og kroner, og det har på ingen måde været besværet værd, siger Flemming Eskildsen (V), der er formand for udkantskommunerne i Det Skæve Danmark og borgmester i Sundsøre Kommune.

Han mener dog, at endnu flere færger bør undtages for kravet om EU-udbud, da det også vil være spild af penge at sende visse færger med over 100.000 passagerer i udbud, fordi ingen er interesserede i at overtage driften.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen