Magtudredning for eliten

SF's gruppeformand, Aage Frandsen, som er idemanden bag forskningsprojektet Magtudredningen, mener, at der er kommet adskillige glimrende rapporter, som gør os klogere på magtforhold.

Det har kostet skatteyderne 50 mio. kroner, at 100 forskere og forfattere har brugt de seneste fem år på at undersøge, hvem der sidder på magten i Danmark.

Men pengene har ikke været spildt, mener SF's gruppeformand, Aage Frandsen, som er idemanden bag Magtudredningen - Danmarkshistoriens største samfundsvidenskabelige forskningsprojekt. Han er dog på flere punkter uenig i de konklusioner, forskerne er nået frem til.

»Der er kommet adskillige glimrende rapporter, som gør os klogere på magtforhold. Men den største svaghed ved rapporterne er, at erhvervslivets indflydelse på politiske beslutninger ikke er blevet afdækket. Det havde jeg en forventning om, og derfor er det samlede magtbillede ikke belyst ordentligt,« siger Aage Frandsen, som peger på, at problemstillingen om de såkaldte presserådgivere - spindoktorers - magt over medierne ikke er blevet undersøgt i Magtudredningen.

Han har i modsætning til de fleste danskere fulgt Magtudredningens arbejde tæt. SF-lektoren i historie og samfundsfag har som pendler mellem Århus og København brugt togturene til at læse et bredt udsnit af de 80 rapporter, der hidtil er kommet ud af projektet.Magtudredningen kritiseres for at være elitens projekt skrevet af eliten, og Aage Frandsen er enig.

Savner folkelig udgave

Han beklager, at politikerne ikke stillede krav om mere læsevenlige og folkelige udgaver, som ville være oplagte at bruge i undervisning af børn og unge.

»Vi havde en forestilling om, at rapporterne ville bidrage til en folkelig debat og gøre folk mere politiske aktive. Den mission er ikke lykkedes,« erkender Aage Frandsen.

SF stillede første gang i 1988 forslag om nedsætte en kommission til at undersøge magtforholdene i Danmark på tilsvarende vis som i Norge og Sverige, der har politisk tradition for løbende at undersøge, hvem der sidder på magten.

»Det var ikke sådan, at demokratiets tilstand var forfærdelig. Det viser rapporterne også: Folk synes, at det fungerer godt. Men det i sig selv er ikke bevis på, at det forholder sig sådan. Der kan foregå noget, vi ikke ved, og det er værd at undersøge,« mener Aage Frandsen, som opfordrer forskere til at kaste sig over erhvervslivets magt på den politiske proces.

En reel mistanke

Det var også temaet, som SF tilbage i 1980'erne var optaget af. Socialisterne mistænkte virksomheder som A.P. Møller, stærke interesseorganisationer som Dansk Industri og LO og embedsmænd for at udøve stor indflydelse og magt på politiske beslutninger og dermed stække den formelle magt, som regeringen og folkevalgte politikere har.

»Den mistanke vi havde dengang, mener jeg, er meget reel i dag. Selv om rapporterne er kommet frem til den modsatte konklusion, at magten ikke er flyttet fra politikere til embedsmænd, så har jeg en anden oplevelse. Formelt har Folketinget magten, men den ligger i højere grad hos embedsmændene,« siger Aage Frandsen.

I 1994 var der politisk flertal for at nedsætte "Udvalget vedrørende analyse af demokrati og magt i Danmark" på initiativ af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Først efter tre års politisk trakasseri afgav udvalget - med den tidligere konservative kulturminister H.P. Clausen som formand - den beretning, som blev rammen for Magtudredningen.

Aage Frandsen mener, at aftalen mellem Poul Nyrup Rasmussen og den daværende konservative formand Hans Engell om at hæve partistøtten midt i 1990'erne var afgørende for, at Magtudredningen blev en realitet.

»Både Socialdemokratiet og de konservative havde svært ved økonomisk at få deres apparater til at køre, og de følte sig svage i forhold til de store organisationers apparater med eksperter,« siger Aage Frandsen, som tilskriver H.P. Clausen stor ære for, at Magtudredningen kom på skinner.

Han håber ikke, at det skal tage 10 år igen for at få undersøgt magtens Danmarkskort.

»Selv om slutrapporten konkluderer, at det står godt til, så er det meget farligt at slutte, at vi ikke behøver at gøre noget ved det. Vi må ikke falde tilbage til den danske tradition om, at man ikke behøver at forske og diskutere magt. Vi må tage det op igen,« siger Aage Frandsen.

anne.mette.svane@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen