Lys i mørket

I søndags gik landet over til vintertid. Det er sæsonen, da omkring 300.000 danskere lider af depression, men over halvdelen af dem kan få det bedre med lysterapi, viser undersøgelser.

Dagene er blevet kortere, og vintermørket har sænket sig over de danske breddegrader. Nogle mennesker trives i den dunkle årstid og går mørket i møde med lune tæpper og blafrende stearinlys, mens andre lader sig overmande af en omgang vinterdepression.

Symptomerne på den årstidsbetingede tilstand er træthed, tristhed, øget søvnbehov og trang til søde sager.

Flere vælger at investere i en såkaldt lysterapilampe, der ved første øjekast kan forveksles med en ganske almindelig skrivebordslampe. Men ved nærmere eftersyn opdager man, at lyset er anderledes og ikke skærer ubehageligt i øjnene.

Overraskende virkning

Idéen med lysterapi stammer oprindeligt fra USA, hvor man i 1980'erne opdagede effekten af lysterapi mod vinterdepression. Ingen ved dog med sikkerhed, hvorfor lyset kan mindske de depressive tendenser, men den mest udbredte hypotese bygger på, at lysterapilamperne får styr på døgnrytmen og hæmmer dannelsen af søvnhormonet melatonin, der holder folk under dynen. På den måde bliver det biologiske ur indstillet korrekt, så patienterne får nemmere ved at komme ud af fjerene om morgenen.

»Med lysterapi giver man folk en mere normal søvnrytme ved at reducere mængden af melatonin, der produceres af koglekirtlen, som befinder sig midt i hjernen,« forklarer speciallæge i psykiatri Klaus Martiny, der i tre år har behandlet patienter med lysterapi på Hillerød Psykiatrisk Sygehus.

I sit arbejde med at behandle patienter med lysterapi oplever han næsten hver gang en klar forbedring.

»Lyset har en forbløffende virkning, og det overrasker både læger og patienter, hvor godt og hvor hurtigt det lindrer,« siger Klaus Martiny.

Ifølge ham virker lysterapi på langt over halvdelen af patienter med tendens til depression i vinterhalvåret.

»Erfaringer viser, at lysterapi har en helbredende effekt på cirka 65 procent af patienterne med vinterdepression. Det er helt normalt, at denne type patienter er helt raske efter bare en uges behandling,« siger Klaus Martiny.

Bivirkningerne ved lysterapi er hovedpine og migræne, og enkelte har søvnbesvær, men ellers har han svært ved at komme i tanker om ulemper ved lysterapi. Dog gør han opmærksom på, at strålerne ikke hjælper på alle former for depressioner.

Vellykket forsøg

»Folk, der lider af depressioner året rundt, kan ikke nøjes med lyset, men må supplere med medicin. Men har man tendens til nedtrykthed om vinteren, er det en god mulighed,« siger Klaus Martiny.

I øjeblikket er han i gang med at afslutte en ph.d. om lysterapis virkning på den psykiatriske forskningsenhed på Hillerød Psykiatrisk Sygehus. Heraf fremgår det, at stærkt lys også har en positiv indvirkning på andre depressionsformer end blot vinterdepression.

Til forsøget blev etableret to grupper af personer med andre former for depressioner end vinterdepression etableret, og under den fem uger lange test modtog alle personer antidepressiv medicin. Den ene gruppe fik hver dag en halv times svagt lys på cirka 50 lux svarende til indendørslys, mens den anden blev påvirket med en times stærkt lys på omkring 10.000 lux svarende til lyset på en solbeskinnet sommerdag. Forsøget var dobbeltblindt, så hverken forsøgspersonerne eller undersøgelsens ledere var vidende om, hvilken gruppe testpersonerne befandt sig i.

Fantastisk naturmiddel

»I løbet af bare en uge havde gruppen med det stærke lys det tydeligvis bedre end den anden. Personerne, der fik stærkt lys, blev hurtigere raske, og forskellen var statistisk set signifikant og altså ikke tilfældig. Forsøget viser altså, at medicinsk behandling med fordel kan suppleres med lysterapi,« siger Klaus Martiny.

Også Carsten Vagn Hansen - nok bedre kendt som 'Radiodoktoren' - er begejstret for brugen af lysterapi. Endda så meget at han har fået installeret fire lamper på sit eget kontor.

»Det er som at bevæge sig ind i varm sommersol midt om vinteren, og der er ingen tvivl om, at det virker. Det er et fantastisk naturmiddel,« mener Radiodoktoren.

Han anbefaler især lysterapi til folk med vinterdepression, men alle mennesker kan i princippet have glæde af lamperne.

»Vi har alle sammen brug for lys, og det kan gå ud over hele kroppens sundhedstilstand, hvis vi ikke får nok. Særligt godt er det at vågne til den om morgenen, for så får man en helt anderledes start på dagen,« siger Carsten Vagn Hansen.

Har man mulighed for at bevæge sig udenfor, mens det er lyst, anbefaler han mindst en times ophold i kraftigt dagslys for at opnå samme effekt som fra en terapilampe. Han råder samtidig folk til at følge brugsanvisningen på lamperne og ikke sidde længere foran pæren end anbefalet.

Faldende pris

I særlige tilfælde kan det nemlig gøre brugeren opstemt og en smule manisk. Samtidig advarer han mod al brug af almindelige lamper til lysterapi, da nethinden kan tage skade af strålerne.

Siden Philips i 1997 bragte lys- terapilamper ind på det danske marked, er salget steget stødt. Og ifølge en talsmand fra Philips fortsætter salgskurven opad i fremtiden.

»Vi oplever en stor interesse for vores terapilamper, og jeg tror primært, det skyldes, at læger anbefaler lyset som behandlingsform, og at det er blevet mindre tabubelagt at modtage behandling. Dertil kommer, at prisen på en lampe er nede på et niveau, hvor folk kan købe deres eget eksemplar frem for at tage på hospitalet for at modtage lysterapi,« lyder det fra Philips, der sælger terapilamperne fra omkring 1800 kr. per styk.

Da firmaets terapilamper kom frem, lå salget i 1997 på knap 200 styk. Året efter var tallet steget til 2500, og siden da har omkring 2000 danskere hvert år investeret i en lampe.

runa.pihlmann@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.