Havet er blevet renere

Vandmiljøplanerne har gjort havet omkring Danmark renere nu end i 1980'erne. Men Miljøudvalgets formand Ejvind Vesselbo (V) er ikke imponeret.

Jo mindre kvælstof, landbruget udleder, jo bedre får havmiljøet det. Det slår den første undersøgelse af sin art herhjemme nu fast.

Miljøtilstanden i de indre farvande, som i rapporten gælder fra Kattegat i nord via bælterne til Østersøen, er gennemsnitligt forbedret med 10 procent i forhold til 1980'erne, fordi dansk landbrug med Vandmiljøplan I og II er blevet tvunget til at nedsætte udledningen af næringsstoffer.

Det konkluderer Institut for Miljøvurdering i rapporten "Miljøeffektvurdering for Havmiljøet, del 1-3," på baggrund af indsamlet materiale fra 1989 til 2001 i et samarbejde mellem forskningsinstitutionen Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og DHI, Institut for Vand og Miljø.

»Vi vidste godt, at der var en sammenhæng i forhold til søer, fjorde og kystzoner. Men nu er det påvist, at havet også bliver påvirket af lokale kvælstofudledninger,« siger seniorforsker ved DMU, Stiig Markager.

Den nye rapport har målt iltsvind, algevækst, algemængde og vandets klarhed og konstaterer, at fosfortilførslen er reduceret med knap 80 procent. Desuden er den landbaserede kvælstoftilførsel formindsket med 30 procent og den atmosfæriske tilførsel med 15 procent, mens der ikke er sket noget med de svenske og tyske tilførsler.

Ikke imponeret

Miljøudvalgets formand Ejvind Vesselbo (V) er tilfreds med, at man kan måle en effekt, men er skuffet over omfanget.

»Man har skudt milliarder i miljøet i de ydre farvande. Måske har mine forventninger være for høje, men jeg er ikke imponeret over effekten på 10 procent,« siger han og vil have undersøgt, om effekten har stået mål med udgifterne til de to vandmiljøplaner.

Tredjedel fra Danmark

Ifølge Stiig Markager bidrager Danmark målt i det såkaldte biotilgængelige kvælstof, som er det, der påvirker algerne, med en tredjedel af det samlede udslip. Tyskland og Sverige bidrager med yderligere en tredjedel, og generelt atmosfærisk nedfald fra andre lande med den sidste tredjedel. Det er derfor ikke nok at kigge på Danmark, hvis man vil forbedre havmiljøet yderligere.

Ejvind Vesselbo mener, at det store reduktionspotentiale ligger i tilførslerne udefra og efterlyser desuden beregninger for, hvem der er bidragydere i forhold til danske søer, fjorde og kyster.

»Vi kan ikke vedtage en Vandmiljøplan III, før vi har de oplysninger. Vi må vide, hvem vi skal sætte ind imod,« siger han.

Rapportens analyse er renset for klimaeffekter som temperaturer og vind, der kan have stor indflydelse på de lokale miljøforhold.

»Det er derfor, vi på den ene side sidste år oplevede det værste iltsvind nogensinde, og på den anden side alligevel kan konstatere en forbedring af havmiljøet set over en længere periode,« siger Stiig Markager.

viggo.ravn@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen