83 anholdt efter uro ved Faderhuset
Politiet foretog søndag eftermiddag masseanholdelser af knap 90 unge aktivister efter hærværk og uroligheder ved Faderhuset i Rødovre. Politiet fulgte aktivisterne - der havde anmeldt en såkaldt cykeldemonstration - fra København til Faderhusets kirke på Tæbyvej 3 i Rødovre, men pludselig gik det hurtigt.
Politiet foretog søndag eftermiddag masseanholdelser af 83 unge aktivister efter hærværk og uroligheder ved Faderhuset i Rødovre. Politiet fulgte aktivisterne - der havde anmeldt en såkaldt cykeldemonstration - fra København til Faderhusets kirke på Tæbyvej 3 i Rødovre, men pludselig stormede en mindre flok ind i frikirken og begik hærværk mod møbler og inventar, ligesom der blev kastet med maling udenfor.
Politiet valgte herefter at anholde alle 83 aktivister, der bl.a. blev pacificeret med politistavene. Og dét gik alt, alt for voldsomt for sig, mener Ungdomshuset.
- En deltager blev slået to gange i ansigtet med en knippel, mens adskillige andre blev slået på kroppen mens de sad ned. En tredje blev kørt fra stedet i ambulance med en formodet brækket arm, siger Adam fra Ungdomshusets pressegruppe.
/ritzau/