Pluto mister status som den niende planet

I fremtidens lærebøger vil der kun være otte klassiske planeter i solsystemet. Den niende, Pluto, degraderes til "dværgplanet", har astronomer besluttet i Prag.

Pluto mister sin status som en af solsystemets klassiske planeter. I stedet skal Pluto, der blev opdaget i 1930, i fremtiden betegnes "dværgplanet".

Det har 2.500 af verdens førende forskere besluttet på generalforsamlingen i Den Internationale Astronomiske Union (IAU) i Prag.

Pluto degraderes, fordi astronomerne har vedtaget en ny definition af begrebet planet. I den ny orden i solsystemet findes otte klassiske planeter: Merkur, Venus, Jorden og Mars - samt de gasholdige planeter Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

Hertil kommer - med Pluto som den første blandt ligemænd - en ny kategori af dværgplaneter.

Ud over Pluto med en diameter på 2288 km vil gruppen af dværgplaneter også omfatte asteroiden Ceres, der kredser om solen mellem Mars og Jupiter, samt objektet 2003 UB313, der har fået kælenavnet Xena.

Xena er lidt større end Pluto, men meget længere væk. Dette objekt af is og klippe befinder sig næsten 15 milliarder km borte i Kuiper-bæltet i randen af solsystemet og har som Pluto en aflang bane, der hælder i forhold til de klassiske planeters "skive". Pluto er 248 år om at nå en gang rundt om solen, mens Xena skal bruge hele 560 år til turen.

I de kommende måneder og år vil forskerne vurdere og godkende flere dværgplaneter, oplyser Den Internationale Astronomiske Union fra Prag. I Kuiper-bæltet ligger flere dusin nye kandidater til at komme på listen over dværgplaneter.

IAU's ny definition på "planet" kræver, at en planet skal cirkle om en stjerne (solen) uden selv at være en stjerne. Den må heller ikke være en måne til en planet. Desuden skal planeter have tilstrækkelig tyngde til at kunne antage en tilnærmelsesvis kugleform, hvilket kræver, at de har en vis størrelse.

Astronomerne forkastede et forslag om at øge antallet af anerkendte planeter fra 9 til 12. Plutos måne Charon indgik i dette forslag på den måde, at de to himmellegemer blev defineret som "en dobbeltplanet", der kredser om et tyngdepunkt uden for Pluto - ude i det frie rum.

I den ny definition gælder ingen størrelseskrav, men en planet skal være i stand til at "rydde nabolaget" for småobjekter under sit kredsløb, og her falder Pluto udenfor.

Logisk beslutning

Den danske astronom Anja C. Andersen fra Københavns Universitet, som deltog i en del af IAU-mødet i Prag, finder vedtagelsen logisk.

- Pluto er der jo endnu, den hedder bare noget andet. Det gør tingene klarere, at man nu bruger samme betegnelse om de planeter, der er ens, og at Pluto ikke får særstatus bare af historiske årsager, siger hun til Ritzau.

Den ny opdeling af himmellegemerne og Plutos fald fra tinderne fjerner ikke fascinationen ved solsystemet, mener Anja C. Andersen.

- Jeg synes stadig, solsystemet er ret magisk. Da jeg begyndte på universitetet for 15 år siden, var der kun de ni planeter, og man mente, at Jupiter havde 16 måner og Saturn 23. I dag er vi oppe på over 60 måner for Jupiter og over 50 for Saturn, og der er fundet flere hundredetusind asteroider, siden jeg begyndte at læse. På den måde har solsystemet forandret sig enormt bare i min professionelle levetid, siger Anja Andersen.

De stadigt kraftigere teleskoper har skabt en ny dynamik, så vi vil blive ved at gøre nye opdagelser på himlen, tilføjer hun.

- Det er sjovere end dengang, det hele bare var på plads. Da kunne vi blot sidde og vente på, at der kom en tilfældig komet forbi en gang imellem, siger Anja C. Andersen.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.