Frygt for seksuel 'udrensning'

En gruppe forskeres jagt på en genetisk forklaring på homoseksualitet får nu flere til at advare mod en mulig seksuel udrensning af fostre.

Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det er i år netop 25 år siden, at de danske sundhedsmyndigheder slettede homoseksualitet fra listen over sygdomme. Men internationalt forskes der flere steder i netop at finde en biologisk forklaring på, hvorfor nogle mennesker er seksuelt tiltrukket af deres eget køn.

I USA mener flere forskere, at homoseksualitet kan forklares med en bestemt udvikling af dele af X-kromosomet, det ene køns-kromosom. Det særlige gen-område går under betegnelsen Xq-28 og kaldes også for "bøsse-genet".

Men selvom en genetisk forklaring kan aflive opfattelsen af homoseksualitet som en sygdom, er Mikael Boe Larsen, formand for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, bekymret over udviklingen.

- Finder man først en genetisk eller hormonel forklaring på homoseksualitet, er næste skridt jo, at der vil være forskere og dernæst forældre, der ønsker at kunne behandle eller eventuelt screene og abortere børn med særlige genetiske anlæg. Man risikerer en genetisk udrensning på baggrund af seksualitet, siger Mikael Boe Larsen.

Christian Graugaard, læge og formand for Sex & Samfund, mener ikke, at frygten for screening og abort på baggrund af seksuel præference er ubegrundet.

- Det er bestemt en reel frygt. Der har i årevis været seriøse røster fremme om screening af fostre for homoseksualitet, så forældrene eventuelt kan vælge en abort. Og jeg har været til konferencer med amerikanske forskere, som åbent siger, at hvis man får den nødvendige viden, kan de ikke se, hvorfor forældre ikke skal have lov til at vælge til og fra, siger Christian Graugaard, der beskriver perspektiverne som groteske og uhyggelige.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.