Oberst kritiserer forsvarsledelse i forsikringssag

Oberst Lars Møller kalder forsvarsministerens rådgivere for papirnussere og bureaukrater.

Forsvarsminister Søren Gade (V) bærer ikke alene ansvaret for den utilfredshed og usikkerhed, der har bredt sig i forsvaret, hvad angår internationalt udsendte soldaters forsikringsforhold.

Oberst Lars Møller, stabschef ved Danske Division, er, »rasende, også på de papirnussere og bureaukrater i Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet, der har rådgivet ministeren.«

Obersten understreger, at hans udtalelser er hans personlige synspunkt, ikke forsvarets officielle.

»Hvad ligner det at antyde, at danske udsendte soldater overhovedet har noget, som kan sammenlignes med reel fritid. Den gældende forsikringsordning er fra den gang danske soldater højest blev sendt til Cypern og ikke risikerede noget særligt. I Irak og Afghanistan har du ingen fritid, med mindre du betragter de perioder, hvor der ikke bliver skudt på dig eller falder bomber ned om ørerne på dig, som fritid,« siger oberst Møller.

Morgenavisen Jyllands-Posten har de seneste dage berettet om flere eksempler på efterladte til udsendte danske soldater, der ingen erstatning har fået fra forsvaret, fordi soldaterne døde en naturlig død af blodpropper i deres feltsenge.

»Hvis papirnusserne ikke kan forstå, at den slags udsendelser er stressende og måske kan være årsag til blodpropper, skal jeg gerne arrangere et 14 dages ophold, så de kan lære det. Som udgangspunkt går jeg også ud fra, at de soldater, som vi uanset mandskabsmangel sender af sted, er godkendt ved de obligatoriske helbredsundersøgelser. Så skal man tordenlyneme også dække dem, hvis de alligevel får blodpropper,« fortsætter han.

mads.stenstrup@jp.dk

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.