Varme madpakker er et bakterieparadis
Lune skoletasker giver ekstra grobund for vækst af de coliforme bakterier i børnenes madpakker. Antallet af bakterier bliver mangedoblet, når skolemadpakken ikke er på køl.
Hver morgen havner hundredtusinder af hjemmesmurte madpakker i et barns skoletaske, men kun et fåtal af skolebørnene har adgang til et køleskab i deres klasselokale. Det betyder, at børnenes frokost- og eftermiddagsmad ofte opbevares ved stuetemperatur i fire, fem, seks timer, inden madpakken fortæres. Og det er væsentlig længere end de maksimalt tre timer, som fødevaremyndighederne tillader eksempelvis restauranternes buffetmad at stå fremme ved stuetemperatur.
Forbrug har bedt Fødevareregion Nord om at teste, hvilken betydning det har for madpakkens indhold at komme på køl frem for at ligge i en lunken skoletaske hele formiddagen. Resultatet er, at lune omgivelser giver ekstra grobund for vækst af de coliforme bakterier, som omfatter flere forskellige bakterietyper. Coliforme bakterier anvendes som indikator på, om der eventuelt kan være egentlig sygdomsfremkaldende bakterier til stede.
Mens antallet af coliforme bakterier enten ikke var til stede eller var meget lavt i tre ud af fire madder i den madpakke, som havde været på køl, var tallet langt højere eller ligefrem mangedoblet i tre af de fire madder, som havde opholdt sig i madpakken uden for køl.
»Hvis de coliforme bakterier har gode vækstmuligheder, betyder det, at også de egentlig sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella kan vokse i madpakken, hvis de ellers måtte være til stede,« forklarer sektionsleder Ulla Møller fra Fødevareregion Nord.
Kigger man på de to madpakkers totalkimtal, som omfatter samtlige bakterier i madvaren, var der samlet set færre bakterier i madderne fra den kølede madpakke sammenlignet med madderne uden for køl.
