Hård konkurrence på købesex
Der er nu så mange udenlandske prostituerede i Sydjylland, at de tvinger de danske piger ud af branchen.
Det skriver JydskeVestkysten.
I dag er der omkring 17 klinikker i Sønderjyllands Amt med udenlandske piger, mens der kun er tre med danske. I Vejle Amt er der omkring 30 klinikker med udenlandske prostituerede, mens der er godt 15 med danske, oplyser projektleder fra Pro Vejle, Vibeke Nielsen.
- Jeg kender til flere piger, der er holdt op - de kan simpelthen ikke få det til at løbe rundt, siger hun.
- Der er mange om buddet, og det gør, at pigerne bliver nødt til at gøre ting, som de ellers ikke ville gøre - og konkurrencen trykker også prisen, fortæller Trine Lund-Jensen, der er leder af Reden-Stop Kvindehandel.
JP